"Brugsanvisning" til denne blog

Kære venner, denne blog er lavet i omvendt kronologi og de første indlæg står til sidst.
Sådan er blogs indrettet og man kan ikke ændre på det.
Hvis I vil læse det fra begyndelsen, så skal I starte bagfra! Sorry, men sådan er det.
Menuen til venstre er dog "vendt om" og det tidligste står først.
Bloggen er ikke helt færdig i skrivende stund - april 2012.
Man kan lægge meget på sådan en blog og den er, på nuværende tidspunkt,
lige ved at blive mere omfattende end selve rejsen! ;o))

søndag den 26. februar 2012

25/2/2012 Istanbul, Tyrkiet og København

Lørdag
Vi havde en god flyvetur fra Delhi. Jeg sad ved siden af Michael fra Fyn. Vi fik os en ordentlig rejsesnak, selvom vi begge to var ret trætte. Jeg fortalte ham, at jeg havde planer om at tage ind og se den verdensberømte moske, Hagia Sophia. Det var han helt med på og ville gerne med. Jeg havde jo fem timers ventetid til mit fly, mens han skulle blive der i 24 timer og ville overnatte i lufthavnen!
Vi vekslede til nogle tyrkiske Lira og tog en taxi ind til moskeen. Havde fundet ud af hjemmefra, at det tager ca. 1/2 time og at jeg kunne være der 1 1/2 - 2 timer. Chaufføren ville komme tilbage og hente mig 1.30.

Det var koldt i Istanbul, vel under 5 grader og desværre overskyet, så det var svært at få gode billeder. Køreturen gennem Istanbul var jo spændende. Vi kørte langs det sagnomspundne, i hvertfald historiske, Bosperus Stræde. Der lå masser af skibe og ventede på at komme igennem eller? Man kunne også se det fra luften og jeg fik da et par billeder af det på hjemturen, da batteriet havde sundet sig lidt.

Her er den så: Hagia Sophia -
Øh, det er desværre den forkerte moske!

Området omkring moskeen er meget spændende og pittoresk med en fin atmosfære, souvenirbutikker, kastaniesælgere, kort og guide sælgere, som var ret standhaftige og tilsyneladende kun respekterede et nej fra en mand.

Drømmebilen ;-))
"Take Away"
Souvenirs fra den del af verden

Moskeen åbner kl. 9.00 og der var allerede, lidt i 10, mange turister, der myldrede ud af turistbusser parkeret i nærheden.
Desværre gik vi pga den mege snak og sjov ind i den forkerte moske!! Denne moske ligger ved siden af Hagia Sophia og hedder vist

Hovedindgangen til moskeen
Moskeens store midterkuppel

Skoene skulle jo af og det var smart organiseret. Man fik en plastikpose man så kunne bære sine sko i. Men de må jo også være eksperter her og har forsket længe i, hvordan sådan noget kan gøres mest rationelt. Masser af vandhaner til hånd og fodvask, behøvede vi dig ikke at bruge.


Atmosfæren var meget venlig omkring besøget i moskeen. Man følte sig ikke tynget eller uønsket et så helligt og berømt sted. Et nydeligt skilt, med få anvisninger til besøgende, stod ved indgangen til den åbne gård foran moskeen.


Moskeen er jo gudesmuk. Den fremstår med den karakterisktisk og meget smukke islamiske dekoration. Et pragtfuldt rum med hvælvinger, hvor det eneste der sprang lidt i øjnene var belysningen - en jernkonstruktion, der hang i almindelige reb, måske flere hundrede helt oppe fra kuplerne, så-eh hele udsynet til de smukke hvælvinger var skæmmet noget af alle de reb.


Her var jo en fin opgave for en talentfuld belysningsarkitekt! Sommetider er vi dog for gode og ved for meget. Det er egentlig også rart, at sådan noget er gjort lidt kikset! Moskeen er et hus, der bliver brugt daglig til bøn mv. og ikke kun turistmål.


Vi måtte gerne fotografere, når der ikke var bøn og der blev jo taget rigtig mange billeder! Det var svært at få gode billeder, da der manglede noget sollys den dag. Det hele var lidt dunkelt og ikke som på billeder i bøger og brochurer. Men pragtfuld og fantastisk at se på var det og gode nærbilleder med lidt blitz kan man jo altid få. Og her løb så mit eneste batteri tør for strøm. Batteriet, som ellers har tjent mig godt på hele turen. Men jeg kan finde bedre billeder på nettet og i bøger til beretningen om moskeen, som ligger og venter - skal lige læse mere om det først!

Gulvtæppet

 Flere billeder fra moskeen, som ikke er Hagia Sophia - klik her

En tidligere kirke? Som nogle måske ved er Hagia Sophia først grundlagt, som en græsk patriarkalsk katedral i byen, som dengang hed Konstantinopel. Den blev indviet 15. februar 360. Senere har der været opført i alt tre kirker på stedet. Den tredie kirke udgør bygningen som den er i dag. I 1453 erobrede en arabisk sultan Konstantinopel, omvendte hele byen til islam og ombyggede kirken til en moske.
Læs mere om Hagia Sophias fantastiske historie på Wikipedia - klik her


Türkish Airlines er et udemærket flyselskab på trods af den lidt dårlige omtale. Den varme mad var noget af det bedste jeg har fået ombord på et fly. Så jeg kommer uden tvivl til Istanbul igen og vil til den tid se den berømte og for kristne moske, Hagia Sophia.

Vi gik lidt rundt i området og så bl.a. en ægyptisk obelisk fra 390 AD - det er altså før Kristi - fantastisk. Der var også en del ruiner af noget der lignede bymure, fæstningsanlæg o.lign. - må læse om det.

Kastaniesælgere ved "den rigtige" Hagia Sophia

Købte ristede majkolber, kastanier og fik tyrkisk the. Jeg skulle jo efterhånden afsted, gav Michael en CD med Subramaniam og sagde farvel. Det var et ualmindelige hyggeligt møde, da vi var på bølgelængde lige fra starten. Det er ikke så tit det sker, selvom man sidder ved siden af mange på alle de flyveture. Men det var en kærkommen og fin afslutning på turen.

Taxien kom præcist, som vi havde aftalt og jeg kunne genkende bilen på lang afstand. Jeg havde haft besindelse nok til at læse nummerpladen.
Chaufføren var flink og hjælpsom, men jeg kunne ikke få lov til at sidde foran ved siden af ham - ikke som kvinde! Der sidder man bagi og der er gardiner man kan trække for, hvis det er det der skal til!
Det var egentlig meget rar at få et klart, nej! Jeg blev "transporteret" direkte tilbage til barndommen og synes det var sjovt, rart og en form for omsorg, som jeg næsten har glemt findes.

Vi ikke havde betalt for theen!! Siddende der i bilen, kom jeg i tanker om at vi var løbet for regningen!! Jeg prøvede at forklare chaufføren det, men han forstod ikke så meget engelsk. Jeg måtte tale to gange i mobil med hans bror, før han blev klar over, hvad jeg mente. Jeg ville have ham til at give butikken fem Lira for theen. Men åh, det gjorde ikke noget. Det var en gave. Tror også Michael har ordnet det, da han ville gå tilbage og spørge, om han måtte lade sit liggeunderlag være i butikken. Han skulle på byrundtur med bus.

På næste flyvetur, Istanbul / København sad jeg ved siden af en yngre tyrkisk fyr, ulasteligt klædt i sort jakkesæt med lyserød skjorte og mønstret lyserødt slips. Dernæst sad en ældre mand og jeg havde ikke lige overskud til at snakke med dem. Jeg sad og virkede træt, hvad jeg godt nok også var efterhånden. Da vi var ved at lande, syntes jeg at de talte dansk. Det viste sig at de boede i Malmø og begge talte godt svensk, det måtte jeg så også kaste mig ud i.
De var så alligevel interessante at snakke med, fordi jeg måtte jo spørge dem, hvor de mand i hvide håndklæder, som der var så mange af i Atatürk lufthavn havde været henne. Det måtte være noget religiøst, ellers går man ikke sådan rundt!

Atatürk Airport med pilgrimme fra Mekka

Mænd i alle aldre i plastiksandaler og 2 hvide håndklæder, et om livet, heldigvis, og et om skuldrene. De havde selvfølgelig været i enten Mekka eller Medina på pilgrimsfærd, som mange på disse egne foretager 2 gange om året! Så er de helt udrensede. Den ældre mand, der så lidt usund ud men som havde et fantastisk glimt i øjet, var fuldstændig overbevist om, at han var helt ren og klar til, når han engang skal herfra.

Istanbul fra luften

Faktisk troede jeg, at det var nok at tage til Mekka én gang i livet. Uncle Hajj i Srinagar havde været der én gang, var derefter blevet Hajj og klar til at dø. Det handler nok om, hvor man kommer fra og hvor mange penge, der er til rådighed i familierne. Turen fra Srinagar i Kashmir er lang og sikkert meget dyr for de fleste i Kashmir, så "reglen" er der - én gang i livet!

Uncle Hajj fra Dal Lake, Srinagar 
med sin husbåd i baggrunden,
Jeg "låner" lige hans båd ...
... og Lord Krishna hjælper os, 
som alle andre guder, over Samsara havet. 
Et hav man ifølge hindu tradition, 
skal krydse for at opnå den endelige udfrielse!

Landede sikkert i Kastrup efter en turbulent tur over Balkan. En stærk modvind, hele vejen, resulterede i en forsinkelse på ca. 20 minutter.
Jeg kunne ikke dy mig for at lægge billederne fra Dal Lake på her - har moret mig med at lavet dem undervejs, så lidt relevant er det da!

Jeg har lavet et lille regnskab, hvis nogen skulle interessere sig for, hvor meget en sådan tur koster, med drikkepenge og det hele - Klik her

Tak for jeres tålmodighed med at læsningen af denne rejseberetning!
Mange kærlige hilsner fra Bodil

fredag den 24. februar 2012

24/2/2012 Delhi - turen går hjemad

Fredag
Jeg skal til Connaught Circle og på Janpat marked for at købe ind. A-pro-pos 
det med at gå tilsløret, som jeg skrev om i går, så skal jeg tit lige overvinde mig selv for at gå ud og kæmpe med rickshaw drivere, varmen, mændenes opmærksomhed, tiggere osv. Men det skal jo til og jeg må springe ud i det for sidste gang på denne tur.
Delhi trafik set fra en rickshaw
Utroligt hvad man kan have 
på en motorcykel her i Indien!

Janpat marked er lukket for tiden pga. metrobyggeri. Der er meget store trafikanlæg i gang alle steder i Delhi. I myldretiden spildes uendeligt meget tid i trafikkøer.


Antallet af moderne biler er eksploderet overalt i Indien i de sidste 20 år. I begyndelsen af 1990’erne så man sjældent en moderne bil. Det var den velkendte "Ambassador", lavet efter en gammel engelsk tegning(!), tror jeg, som alle biler var bygget ud fra. De kørte mest som taxier. De moderne biler blev udelukkende brugt af ministre, diplomater, meget rige indere eller udlændinge. Med de stigende velstand er der nu så stor trængsel i storbyerne, at trafikken mange steder går i helt stå i myldretiden, der strækker sig over mange flere timer end hos os, dvs. næsten hele dagen til kl 21 om aftenen. 



Jeg kunne så ikke få de viskosebluser, som jeg plejer at købe på Janpat Market og de har dem ikke andre steder i nærheden, da inderne ikke bruger dem. Janpat marked er beregnet mest for udlændinge. Så alle der skulle til Janpat blev kørt hen til et stort "Silk Emporum" med alskens sjaler, sarier, pudebetræk osv. osv. 


I dette kæmpe Silk Emporum mødte jeg en pige, som var i Indien for første gang. Hun var lidt i tvivl om hvorfor hun var blevet kørt herhen!! Hun havde lavet en aftale med rickshaw køreren om at køre hende på en rundtur i Delhi og ville egentlig ikke købe noget!! Spurgte lidt ind til prisen og hvor mange steder de skulle og kunne fortælle hende at prisen var ok. I mellemtiden var chaufføren blevet lidt nervøs over vores samtale, da han kunne forstå vi talte om km, steder og priser. Glad blev han da hun ville fortsætte med ham og at aftalen var i orden. De snyder især nye rejsende.


Efter en god shoppingtur på Connaught Circle, fik jeg nogle andre bluser og et ekstra par Levis bukser. Det er sjovt at se de varer de sælger her i Indien i mærkevarebutikker som Benetton, Levis, Puma osv. Det er noget helt andet end i vores del af verden. 
Begge richshaw drivere, på frem og tilbage turen, forlangte den pris det koster: 50 rupees, og jeg behøvede, til min store lettelse, ikke at "forhandle" med dem.
Tilbage er jeg kommet på nettet igen, gratis. Da toilettet var på gangen, og jeg bemærkede det ved skranken, fik jeg frit internet, som "plaster på såret"! Så jeg er ved at slutte min beretning fra denne tur.
Jeg skal jo afsted fra hotellet kl. 1.30, så der skal slappes af resten af dagen.

Endnu engang
- håber at se denne pakke igen i DK!

Klokken er 0.30 - skal til at pakke det sidste og har lige taget et billede af min pakke med Gopuramen, som det har taget 3 år og en rejse til Indien at finde. Nu skal den bare hjem i hel tilstand, så det er spændende, hvordan jeg får den afsted med flyet til Istanbul og derefter til Danmark.

Jeg tog min lidt bekymrede mine på ved Türkish Airline counteren, fik pakken rullet ind i folie og chekket ind med "Fragile" skilte på. Jeg føler mig sikker på, at den ikke lider overlast - skal nok også gå godt, når den skal lastes om i Istanbul.

På vej ud til gaten var der noget godt toilet design. En mand gik og tog billeder af en toilet indgang! Jeg blev selvfølgelig nysgerrig og til min overraskelse var det dette han tog billeder af: Gents & Ladies. Selv i min rejsetræthed, her midt om natten, måtte jeg tilbage for at se om det var sådan på alle toiletterne, jeg havde passeret og det var det:

Bare smukt ...
... etnisk ...
... og vel nok de mest charmerende toiletter 
jeg har set!
Indira Gandhi International Airport, 
hvor blev jeg bare glad!

23/2/2012 Madanapalle - Bangalore - Delhi

Torsdag
Har det skidt her til morgen, har spist to bananer og drukket en kop kamillethe. Jeg er nået til det tidspunkt, hvor jeg er lidt træt af bananer, som ellers er god mad hvis maven klager. Har et par idly og en dosa liggende, men tør ikke spise det. Det er for stærkt og fra i går.



2 idly, dvs. riskager er en dejlig indisk morgenmad. 
Men det er så bl.a. her det går galt for maven: 
sambal i papkruset og den hvide "sovs" er ret stærkt!! 

Savner noget grød eller andet, som jeg plejer at lave i en sådan situation!

Jeg var dog nogenlunde klar til turen til Bangalore kl. 11. Chaufføren, Katja havde sin kone og lille pige på 9 måneder med. De skulle på en indkøbstur i Bangalore, når han nu alligevel var der. Hustruen lignede noget fra "1000 og én nats eventyr" og hun bar på den yndigste lille pige. Men jeg var ikke rigtig rask og kunne ikke tage mig sammen til at tage billeder osv. Thelma hed hans kone og Fiza hed ”babyen”. 



Thelma var, som muslim, tilsløret, så man kun kunne se hendes øjne. Hun tog sløret af, da vi begyndte at køre. Der er som regel gardiner i muslimske biler eller, som noget forholdsvis nyt, meget mørke ruder, man ikke kan se ind ad. 


Tilsløring er en forunderlig skik beregnet på, at andre mænd ikke skal kunne se ens kone. Et eller andet sted kan jeg godt forstå det. Det er svært for en kvinde, at gå ned af en gade uden at alle mændene kigger efter én og de er virkelig skrupelløse. De smiler, ligefrem griner og tiltaler én hele tiden. Så hele skikken med tilsløring må også forstås på den baggrund.
Når man har været i Indien et stykke tid kan man, som kvinde, blive så træt af at gå på gaden, at man kun gør det, når det er mest nødvendigt.

Det skal lige nævnes, at en kvinde der går alene på gaden, stadig bliver regnet for lidt "løsagtig". Jo længere fra storbyerne, jo mere betænkeligt er det!
Den muslimske beklædning for både kvinder og mænd er jo en praktisk ørkenbeklædning, så man ikke får sand i øjnene! Det er så, som så mange andre religiøse skikke, blevet ophøjet fra noget praktisk til noget helligt, der markerer ens tilhørsforhold og så har vi al balladen!

Nå, vi ankom da til lufthavnen efter en lidt anstrengende tur, hvor jeg sad dårligt hele vejen pga. svækkelse. Flyet var først 15 min forsinket, derefter 30 min og endte med 35 minutters forsinkelse. Så det var da ok, jeg overlevede. Det mest irriterende ved at være lidt sløj, er jo at man ikke rigtig kan nyde turen. Det er sjovt at rejse, når man har det godt.


Gopuramen blev chekket ind sammen med bagagen med en speciel label og blev sat til side på en bagagevogn. Jeg gik oppe på 1. sal og lurede på, om de nu huskede den. Efter ½ time var den væk. 



Min kasse parkeret ved check in
- håber at se den igen!
Der går bevæbnede vagter rundt i Bangalore domestic og jeg skulle jo ikke se for mistænkelig ud med den mærkelige kasse. Jeg gik og holdt øje med den fra balkonen og tog et enkelt billede. Jeg følte jeg skulle passe på, da vagten med et stort gevær på ryggen, lurede på mig i øjenkrogen! 


"Tirumala Balaji Gopuram"
- se højre hjørne

Jeg ved at hinduerne passer på den, for der står "Tirumala Babaji Gopuram" på den og det er det helligste tempel i Indien. Men hvordan de behandler den i Istanbul, hvor jeg skal skifte fly, kan jeg ikke vide noget om. Uha, har vi her en fordom? Håber de har den samme service, men "fragile" bagage, så den kan blive taget til side og lastet specielt. Jeg vil jo nødig skulle slæbe den med som håndbagage, da den ikke kan være i overhead compatements'ne og fordi jeg så ville være nødt til at have den med på turen ind til Hagia Sophia. Det kan bare ikke lade sig gøre! 


Rygeområde i Bangalore Domestic
- en helt ny lufthavn


Drak en lækker mango lassi i lufthavnen, som føltes godt i maven. Jeg havde tre sæder for mig selv i flyet, så jeg kunne næsten ligge ned. Det var en stor behagelighed. Fik en ”ikke stærk” sandwich, som alligevel var fuld af chili, men det gik. 


På vej til New Delhi

Købte en ”pre-paid” taxi til kun 250 rupees. Han må have misforstået bestemmelsesstedet, da det koster mindst 600 til Ajanta. Det er myldretid i Delhi fra 16 til langt over 20, så vi blev jo en del af den og holdt pænt længe ved mange lyskryds. Chekkede ind på et værelse 205, med toilet på gangen. Det er ok.

22/2/2012 I Tirupati og hente Gopuramen

Onsdag
Skal til Tirupati i dag kl. 11 og hente tempeltoppen. Det er en smuk køretur 2 ½ time x 2 + en time i Tirupati, så jeg er vel tilbage i Madanapalle ved 17-18-tiden. Jeg er spændt på den. Det ER den rigtige og nøjagtig, som jeg har set den i en hotelreception i Delhi i 2009!
Tirumala Venkateswara Gopuram
 i receptionen på Southern Hotel, 
New Delhi 2009 ...
... i en montre, 
der kan både spille og lyse - nice!!
Det har jeg dog ikke brug for.

Den polske pige var med på turen, da hun længe gerne har ville besøge Oneness University og Tirupati er 2/3 af vejen til Varadayyapalaiyam, en temmelig ukendt by nord for Chennai, ved Pulicat Lake, en indsø på Coromandel kysten. Varadayyap. ligger bare 45 km fra Sri Kalahasti, hvor jeg var for ca. en uge siden. Jeg tænkte på, om jeg skulle tage forbi Golden City, hvor jeg er blevet initieret i Deeksha, men vidste ikke at besøgende kunne komme på visit en enkelt dag. Da jeg var på kursus der, var der kun adgang for kursister. Nu er det meget mere udbygget. Oneness Templet og anlægget rundt om ser fint ud på billeder. Se billeder fra Oneness University fra 2006 - Klik her 


Gopuramen var fiks og færdig og nøjagtig som jeg havde ønsket den! Den duftede lidt af noget to-komponent enten guldmaling eller det materiale, den er støbt i. Shop owneren var ikke kommet og ville være der i løbet af ½ time. 

Chaufføren og jeg gik til frokost Det er meget normalt at man bespiser chaufføren på længere ture. Jeg fik en "vedgetable curry", som var så stærk, at maven senere sagde stop. Jeg var i forvejen dårlig, pga. for meget chili i maden, støv, skidt og lidt dårligt selskab. Aftenen før havde jeg tilbragt med akupunktur punkter, homeopatisk Infeksin osv. osv. og havde kun fået to bananer til morgenmad.
Modellen, som den nye er lavet efter
Gopuramen i et mindre tempel i Tirupati, 
der er en nøjagtig kopi af den 
gyldne tempeltop på Tirumala templet.
Hotel manageren foran klenodiet

Gopuramen var pakket fint i en kasse, da vi kom tilbage. To ivrige unge mennesker skulle der til. Shop owneren havde flere Venkateswara figurer med, som jeg kunne vælge mellem: tre med stene og én der passede i størrelsen. Jeg faldt jo for en med en Gaja Mala (stor blomsterkrans) plus den, der passede i størrelsen og fik dem begge to! Det var pænt af ham.

"Papirene" ordnes af shop owneren (til højre)

Han fik resten af pengene og hortel manageren fik 200 rupees. Det var han ikke tilfreds med. Han havde jo set alle de penge, der gik ind i handelen og jeg har det stadig dårligt over at have skuffet ham. Han havde taget sin fineste skjorte på og jeg må gøre noget ved det. Tænker på at sende ham flere penge her fra Delhi eller hjemmefra. Har dog ikke gadenavnet på hotellet. Kan måske finde det via forretningen, som vist lå i samme gade. 
Uden hans hjælp havde jeg måske ikke fundet butikken. Det føltes dog guidet, da jeg ender op i et hotel få hundrede meter fra en shop, der har handlet med netop de templetoppe!

Fik pakket Gopuramen om, så den er sikret i bunden med to par bukser og mod at slingre fra side til side i kassen vha. tre toiletruller, som jeg kom til at købe for meget i et supermarked. Toppen blev sikret med et plastikkrus! Det er nødvendigt, at den har mulighed for at blive chekket ind sammen med bagagen. Det er selvfølge en risiko, men én jeg er nødt til at tage.

20/2/2012 Madanapalle - Maha Shivaratri

Mandag
Det er Shivaratri i dag, Maha Shivaratri, den store Shivaratri. Faktisk er det Shivaratri hver måned omkring nymåne. Men den helt store, hvor hele Indien fester og går i Shiva templer og shrines overalt, hvor der findes et, er den mest lykkebringende dag. De store Shiva templer, som de 12 Jyotir Lingam templer, de 5 elementers templer ovs. osv. er fyldt til bristepunktet af troende hinduer. "Ratri" betyder "nat" - "Shivaratri" betyder derfor "Shivas nat". Mange holder sig vågne hele natten og faster på dagen og dagen efter, for at opnå store velsignelser.

Der har også på næste hele turen været forberedelser i gang i temlerne til denne store dag og til min store forbavselse og glæde er ualmindeligt mange templer malede og gjort i stand. Jeg tror det har noget at gøre med den stigende velstand i Indien. Den går hele vejen ned gennem samfundet, men stadig findes der ufatteligt mange mennesker der sulter, ikke har noget sted at bo og rigtig mange, der stadig tigger sig deres vej gennem livet.

Til Shivaratri er de fleste tiggere flyttet hen i nærheden af templerne, hvor der altid falder noget af til dem. Hvordan kan man hjælpe?? Man kan ikke hjælpe alle og er nødt til at lukke af for alle de grusomme skæbner, man møder på sin vej gennem Indien. Vi bliver rådet til ikke at give penge, men naturalier som mad, tøj, frugt osv.

Musiker på "kanten" til at være tigger, 
men absolut en af de mere heldige skæbner i Indien

Mange steder er tiggeriet sat i system og handikappede bliver kørt til byernes hovergader og sat af om morgenen, for derefter at blive hentet om aftenen. Alle pengene går til deres herre! Det er særligt sat i system i Puttaparthi, hvor mange udlændinge har deres Guru, Sai Baba.

Tur til Horsely Hills kl. 9.00. Området omkring Madanapalli er et smukt bjergrigt sted. Det er meget lig resten af Sydindien med de stærke nederoderede bjerge. Man får jo et ønske om at komme op på et af de små bjerge og turen til Horsely Hill er netop en sådan tur.

Udsigtspunkt på Horsley Hill

Mange chauffører ved næsten alt om lokale forhold. På vejen kørte vi forbi en, vel nok, tre meter høj tilsyneladende meget tung trækasse, der blev transporteret på vejen. Det var med største besvær, at de kunne komme frem. Jeg troede det var en tempel vogn, men de spidser jo godt nok til i toppen. Så er det jo godt, at man kan spørge chaufføren om det.
Det var en stor Venkateswara figur, og de er meget tunge i den størrelse. Den skulle installeres i et tempel udenfor Madanapalle. Installering af en temple guddom er ledsaget af utallige ritualer og skal gøres på det astrologisk helt rigtige tidspunkt. Det er en meget hellig og ”alvorlig” sag og der bliver ikke gået på kompromiser. Desværre ingen billeder af den transport ;-(

Området her er ellers Hanuman (abegudens) område, men jeg har også set mange andre guder på vejen, som jeg ikke kender og som er meget lokale.

Hanuman i Madanapalle cementstøberi

Det er en naturskøn køretur op ad det lille bjerg – 2400 ca. fod og da vi havde planlagt at gå ned, kunne man jo lige udse sig de bedste motiver til nedturen. Oppe på toppen var der et plateau der skrånede mod syd, hvor regnvandet i regntiden fosser ned ad klippen. Det var meget smukt og kunne være spændende at se i regntiden. Desværre er regn jo forbundet med dis og tåge, så-eh, gode billeder er nok svære at få af det fænomen.

Hjorte, der ellers sjældent ses på vejene
En af de mange sten, der ikke ruller ned, 
selvom det er lige ved


Dette bjerg har været en hillstation for rige og betydningsfulde udlændinge, der søgte op i højderne pga. den stærke varme, som begynder i marts. Den er grundlagt af, tja: Mr. Horsley. Nu er det et feriested for velhavende  indere, der ligeledes søger væk fra varmen i lavlandet. Der er et dejligt hotel med swimmingpool og andet godt. Restauranten er godt besøgt i weekenden, men på ugedagene har man det næsten for sig selv. Så vi fik hurtigt en omelet, noget toast, uhm … har spist hvidt uristet toastbrød med bananer på til morgenmad i en uge her! Så "et kongerige" for en brødrister!

Der er plantet julestjerner her ved husene. Dem har jeg ikke set i Indien før, så vidt jeg husker.

Se flere billeder fra turen op til Horsley Hills: Klik her

Nå, men jeg begyndte nedstigningen, som er en gåtur nedad på en fin men snoet ”bjergvej”, visse steder endda med hårnålesving.
Chaufføren ventede på toppen, og skulle køre ned kl. 13.30. Jeg startede 11.30, så der var to timer to go!
Det var en fin gåtur, men varm. Heldigvis havde jeg 3 lag solcreme på, men alligevel lurede et evt. solstik lige om det næste hjørne. Fik taget billeder af alt det interessante, bl.a. træer der gror over sten, var et studie i sig selv, som inspiration til bonsai dyrkning.



Begyndte at tage billeder af kilometer stenene, det kunne jo blive den sidste … altså forstået på den måde, at chaufføren kom ned på et tidspunkt for at hente mig!



Turen antog efterhånden en Tapas-agtig karakter. Tapas kan nærmest oversættes til bodsøvelse, men det lyder lidt middelalderagtigt. Det er spirituelle øvelser, pilgrimsfærde, faste og lignende, hvor kroppen udsættes for ekstreme påvirkninger.



Chaufføren kom tidligere ned, mens jeg stod og snakkede med tre drenge, der var brødre. De havde nøjagtigt ens øjne! Chaufføren havde solbriller på og så lidt skummel ud. Jeg kunne ikke genkende ham, så jeg sendte ham videre. Derefter gik jeg et par kilometer. Det blev så til 7 km ned ad bakke. Tilbage igen til hotellet og hvile inden darshan på denne store Shivaratri dag.



Det var en dejlig darshan med Mother Meera. ”Om Namo Shivaya” mantraet kørte i mit hoved og ”jeg er Selvet”, som jeg havde læst om. Det kunne ses på Mother og jeg har ikke set hende sådan de andre dage. I morgen kan det være helt anderledes. Således i et yderst højt humør, svævede jeg ud i gården for at finde mine sko og min sidemand fra de sidste to dage kom hen og spurgte mig: ”Can I approach you?” ”Selvfølgelig”, siger jeg i en tilstand, der ikke omfatter andet end det gode. Han ville lige gøre mig opmærksom på, at jeg satte mig for tidligt op på podiet, der må efter hans mening kun være 3 ad gangen. Det har jeg ikke oplevet, der er altid 3-5 personer, så det må have været en fra Puttaperthi, hvor paranoiaen mht. det med rækkefølge stortrives. Folk sidder i rækker og der er et system med de rækker. Det hele handler faktisk om det, for at komme ind og se Sai Baba. Har selv prøvet det!! Det er ok, men kan vel nok udvikle sig til en slem paranoia hos mange. De springer også væk når de ser en inder!! Nå, han fik så mine tanker ledt ind i andre end de gode baner og jeg var virkelig forbavset over, hvorfor jeg nu igen skulle have mit gode humør spoleret og så på selveste Shivaratri.



Gik i Shiva templet, hvor der var en lang kø. Man går indenfor nogle afspærringer, som i immigration i lufthavnen, når man lander. Men det går nogenlunde hurtigt alligevel. Inderne kigger meget på en og spørger hvor man kommer fra, så det er sjovt og hyggeligt, især når alle er glade og opstemte på sådan en stor helligdag.
Der er også rig lejlighed til at studere alle de smukke sarier, for inderne er i deres bedste tøj.
Kom forbi Shiva helligdommen og Shiva Lingamen var meget fint pyntet med tykke blomster kranse, Gaja Malaer. "Gaja" betyder "elefant" og de hedder Gaja malaer fordi de er så store og tykke! Alankaraen (udsmykingen) bestod også her af udhamrede sølv og guld plader. Guld og sølv bliver opbevaret i et pengeskab, når det ikke bliver brugt.



Templerne i Tamil Nadu er for øvrigt meget rige. Det er den stat hvor jeg har set flest templer med Gopuram (tag/tårn) i rent guld end i de øvrige stater af Indien. Lige her i nærheden af Madanapalle på vejen til Bangalore er der, på mit gamle Bartholomew kort, et område, der hedder ”Kolar Goldfields”. Det vil jeg lige spørge chaufføren om i morgen, hvor jeg skal hente min Gopuram i Tirupati af Indiens helligste tempel, Tirumala Venkateswara templet, som jeg ikke engang fik set pga. de uendeligt mange besøgende de dage, jeg var der. Fik fortalt, at man skulle stå i kø 7 timer, selv med en speciel adgangsbillet, hvor man normalt smutter lige ind.


Hjem igen, kunne ikke sove, da jeg havde drukket for meget Cola! Man kan måske undre sig over, at jeg skriver så meget på denne tur – er oppe på 22 sider nu!! Men der er ikke ret meget andet at lave her i Madanapalle, end at handle lidt og gå til darshan kl. 19. Der går nok også noget tid før jeg er tilbage i Indien igen.

21/2/2012 Madanapalle - sidste darshan med Mother Meera

Tirsdag 21/2/2012
I dag giver Mother darshan for sidste gang og alle rejser videre til forskellige bestemmelsessteder. Selv rejser jeg til Bangalore 23/2 – har et fly kl. 16.00, så jeg skal herfra kl. 11. Det tager 2 ½ time herfra.
Om formiddagen var jeg ude og se på hoteller, hvis jeg skulle vende tilbage til Madanapalle.
Jeg havde to fine darshaner de sidste dage, hvor Mothers blik var sådan, at jeg havde lyst til at vende tilbage og få hendes ”hands-on og eye deeksha”. Det indvirkede på mit sind og gjorde mig mere stille indvendigt. Det gør også én modtagelig og er en af årsagerne til, at jeg fik det mavetilfælde, da immunforsvaret går ned, og med alle de bakterier her får de nødvendigvis sommetider overtaget.

lørdag den 18. februar 2012

18-19/2/2012 Madanapalle

Lørdag - 18/2/2012
Har siddet og skrevet for 2 dage. Strømmen er gået her kl. 9. Har dog kun brugt 25% af batteriet, men stopper her indtil videre, hvis jeg da ikke kommer på en super god formulering.

Søndag - 19/2/2012
Var ude ved 9-tiden og fotografere Mother Meeras ashram.


En lastbil kom med et læs ris til ashramitterne. Porten var derfor åben og jeg fik nogle billeder af gårdspladsen, hvor vi går ind til darshan om aftenen. Fik nogle gode billeder, da solen gerne skal stå i det rigtige verdenshjørne dvs. tidlig formiddag.

Gårdspladsen, hvor vi går ind om aftenen
Mother Meeras hus

Mother Meeras hus hedder "Aunty Nilayam". Det overraskede mig på den gode måde, da "Nilayam" betyder "Guruens bolig" og "Aunty" er et almindeligt kælenavn for kvinder - en morsom sammensætning!
Se flere billeder fra Ashrammen: Klik her

Det er jo søndag i dag og der lød sang fra den nærliggende kirke; ikke salmesang, som vi kender det, men mere som Bhajans, indiske sange, der priser guderne.

Kirken i Madanapalle på vejen til Mother Meera
Jesus og Maria - udendørs alter

Jeg var med til en del af gudstjenesten og fik, synes jeg selv, et ganske godt billede af altergangen, hvor der blev uddelt nadverbrød og vin.

Nadveren, næsten som vi kender det.

Gudstjenesten er på Telugu, et af de helt gamle sydindiske sprog, og jeg forstod kun få ord, "Jesus"og  "Amma", som betyder mor, dvs. Maria.
Jeg mener også menigheden sagde trosbekendelsen og derefter, "Amen".

Fik købt en Dosa og to Idly, hvor Idly er morgenmad og Masala Dosa kan spises hele dagen. Det smager fortrinligt, især Masala Dosa er lækkert, en kæmpestor pandekage med fyld. I domestic airport i Delhi fik jeg én der vel nok var 60 cm i diameter.

Er "alene hjemme" i dag og har siddet flere timer og blogget, dvs. jeg har lavet en tekstblog, så jeg kan have de lange tekster der.
Min stakkels computer bliver brændvarm i bunden. Naboen har et stativ, hvor hans står på og det er nødvendigt. Håber ikke den smelter!

Og når så man er alene hjemme, så sker der ting og sager. Den polske pige, der bor inde ved siden af, kom ind. Hun ville gerne checke sine mails og kunne ikke downloade noget på sin I-phone. Det lykkedes hende at komme på nettet, men senere viste det sig, at det ikke var den forbindelse, jeg brugte, men en Tata forbindelse, som en eller anden må have brugt i nærheden.

Nå, men vi talte jo sammen om dit og dat og pludselig sagde hun, "her er noget du skal se!" Vi kiggede på det på computeren og det var et billede fra en af hendes venner, som er i Damanhuh i Italien - se: http://www.damanhur.org/. Det er et meget spirituelt sted med meget høje energier. Der er en lang tekst til billedet og den vil jeg oversætte. Jeg selv bliver lidt bange for sådan én, men synes du, kære læser, skal se den alligevel:

En fe fundet i England!!

"Does Fairies Live in Your Back Garden?" - "Lever der feer i din baghave?" - er titlen på artiklen, læs dette link og bliv noget klogere: Klik her