"Brugsanvisning" til denne blog

Kære venner, denne blog er lavet i omvendt kronologi og de første indlæg står til sidst.
Sådan er blogs indrettet og man kan ikke ændre på det.
Hvis I vil læse det fra begyndelsen, så skal I starte bagfra! Sorry, men sådan er det.
Menuen til venstre er dog "vendt om" og det tidligste står først.
Bloggen er ikke helt færdig i skrivende stund - april 2012.
Man kan lægge meget på sådan en blog og den er, på nuværende tidspunkt,
lige ved at blive mere omfattende end selve rejsen! ;o))

fredag den 17. februar 2012

17/2/2012 Madanapalle

Fredag
Sad længe i går og fyldte tekst på min rejseblog. Det var dejligt og den blev ret pæn i udtrykket. Det er egentlig ret enkelt, når man lige er inde i det.
Sover rimeligt godt, men her er varmt og fanen må køre til tidlig morgen, hvor det er køligst.

Gik en tur i for at se byen kl. 9.30 før butikkerne lukker op. Der er mere ro i gaderne.

Forretning med søjler og andet tempeludstyr
Et lille hindu tempels smukke tempeltop 
Gadehandler vogne parkeret ved ejerens hus.

Husene er meget velholdte og pænt malede i den bydel, vi bor i nærheden af. Mange er beboet af muslimer. De gør mere ud af vedligeholdelsen af deres huse end hinduerne og denne bydel bærer tydelig præg af det. Hindu templer er dog velholdte mange steder efterhånden.

En fin bytur i Madanapalle: Klik her

Kom forbi et cementstøberi, som jeg længe gerne har ville fotografere. Er ofte kørt forbi støberier på landevejen og har ikke haft tid eller mulighed for at stoppe. Der støbes alt lige fra store og små dekorative hegnselementer til gudestatuer til brug på og i de utallige templer.

Se flere billeder af cementstøberiet i 
Madanapalle: Klik her
Shiva templet i Madanapalle

Gik i det lokale Shiva templet, der ligger lige ved siden af Mother Meeras ashram, og fik darshan af Shiva Lingammen der.

Darshan hos Mother Meera var meget fin. Nu havde jeg jo set hvordan det foregår, at alle bliver ens behandlet og det er jeg tryg ved. Så det blev en endnu dybere og endnu finere oplevelse.
Mother Meera: "Even the Avatar has to desire to be in God every moment."

De var ved at rydde op efter dagens ritualer i Shiva templet og en af præsterne gik og spulede templet og de forskellige idols. Spurgte ham om templet er åbent hele Shivaratri nat og om jeg måtte komme. Det var helt ok, så jeg vil nok prøve at gå derhen og opleve, hvordan man holder denne vigtige festival i et lille landsby tempel. Jeg bliver der nok ikke hele natten, da der er mange mennesker i alle Shiva templer til Shivaratri – den vigtigste dag på året for tilbedelse af Lord Shiva.

Forberedelse til Shivaratri