Torsdag
Har det skidt her til morgen, har spist to bananer og drukket en kop kamillethe. Jeg er nået til det tidspunkt, hvor jeg er lidt træt af bananer, som ellers er god mad hvis maven klager. Har et par idly og en dosa liggende, men tør ikke spise det. Det er for stærkt og fra i går.
Savner noget grød eller andet, som jeg plejer at lave i en sådan situation!
Jeg var dog nogenlunde klar til turen til Bangalore kl. 11. Chaufføren, Katja havde sin kone og lille pige på 9 måneder med. De skulle på en indkøbstur i Bangalore, når han nu alligevel var der. Hustruen lignede noget fra "1000 og én nats eventyr" og hun bar på den yndigste lille pige. Men jeg var ikke rigtig rask og kunne ikke tage mig sammen til at tage billeder osv. Thelma hed hans kone og Fiza hed ”babyen”.
Thelma var, som muslim, tilsløret, så man kun kunne se hendes øjne. Hun tog sløret af, da vi begyndte at køre. Der er som regel gardiner i muslimske biler eller, som noget forholdsvis nyt, meget mørke ruder, man ikke kan se ind ad.
Tilsløring er en forunderlig skik beregnet på, at andre mænd ikke skal kunne se ens kone. Et eller andet sted kan jeg godt forstå det. Det er svært for en kvinde, at gå ned af en gade uden at alle mændene kigger efter én og de er virkelig skrupelløse. De smiler, ligefrem griner og tiltaler én hele tiden. Så hele skikken med tilsløring må også forstås på den baggrund.
Når man har været i Indien et stykke tid kan man, som kvinde, blive så træt af at gå på gaden, at man kun gør det, når det er mest nødvendigt.
Det skal lige nævnes, at en kvinde der går alene på gaden, stadig bliver regnet for lidt "løsagtig". Jo længere fra storbyerne, jo mere betænkeligt er det!
Den muslimske beklædning for både kvinder og mænd er jo en praktisk ørkenbeklædning, så man ikke får sand i øjnene! Det er så, som så mange andre religiøse skikke, blevet ophøjet fra noget praktisk til noget helligt, der markerer ens tilhørsforhold og så har vi al balladen!
Nå, vi ankom da til lufthavnen efter en lidt anstrengende tur, hvor jeg sad dårligt hele vejen pga. svækkelse. Flyet var først 15 min forsinket, derefter 30 min og endte med 35 minutters forsinkelse. Så det var da ok, jeg overlevede. Det mest irriterende ved at være lidt sløj, er jo at man ikke rigtig kan nyde turen. Det er sjovt at rejse, når man har det godt.
Gopuramen blev chekket ind sammen med bagagen med en speciel label og blev sat til side på en bagagevogn. Jeg gik oppe på 1. sal og lurede på, om de nu huskede den. Efter ½ time var den væk.
Der går bevæbnede vagter rundt i Bangalore domestic og jeg skulle jo ikke se for mistænkelig ud med den mærkelige kasse. Jeg gik og holdt øje med den fra balkonen og tog et enkelt billede. Jeg følte jeg skulle passe på, da vagten med et stort gevær på ryggen, lurede på mig i øjenkrogen!
Drak en lækker mango lassi i lufthavnen, som føltes godt i maven. Jeg havde tre sæder for mig selv i flyet, så jeg kunne næsten ligge ned. Det var en stor behagelighed. Fik en ”ikke stærk” sandwich, som alligevel var fuld af chili, men det gik.
Købte en ”pre-paid” taxi til kun 250 rupees. Han må have misforstået bestemmelsesstedet, da det koster mindst 600 til Ajanta. Det er myldretid i Delhi fra 16 til langt over 20, så vi blev jo en del af den og holdt pænt længe ved mange lyskryds. Chekkede ind på et værelse 205, med toilet på gangen. Det er ok.
Har det skidt her til morgen, har spist to bananer og drukket en kop kamillethe. Jeg er nået til det tidspunkt, hvor jeg er lidt træt af bananer, som ellers er god mad hvis maven klager. Har et par idly og en dosa liggende, men tør ikke spise det. Det er for stærkt og fra i går.
2 idly, dvs. riskager er en dejlig indisk morgenmad.
Men det er så bl.a. her det går galt for maven:
sambal i papkruset og den hvide "sovs" er ret stærkt!!
Jeg var dog nogenlunde klar til turen til Bangalore kl. 11. Chaufføren, Katja havde sin kone og lille pige på 9 måneder med. De skulle på en indkøbstur i Bangalore, når han nu alligevel var der. Hustruen lignede noget fra "1000 og én nats eventyr" og hun bar på den yndigste lille pige. Men jeg var ikke rigtig rask og kunne ikke tage mig sammen til at tage billeder osv. Thelma hed hans kone og Fiza hed ”babyen”.
Thelma var, som muslim, tilsløret, så man kun kunne se hendes øjne. Hun tog sløret af, da vi begyndte at køre. Der er som regel gardiner i muslimske biler eller, som noget forholdsvis nyt, meget mørke ruder, man ikke kan se ind ad.
Tilsløring er en forunderlig skik beregnet på, at andre mænd ikke skal kunne se ens kone. Et eller andet sted kan jeg godt forstå det. Det er svært for en kvinde, at gå ned af en gade uden at alle mændene kigger efter én og de er virkelig skrupelløse. De smiler, ligefrem griner og tiltaler én hele tiden. Så hele skikken med tilsløring må også forstås på den baggrund.
Når man har været i Indien et stykke tid kan man, som kvinde, blive så træt af at gå på gaden, at man kun gør det, når det er mest nødvendigt.
Det skal lige nævnes, at en kvinde der går alene på gaden, stadig bliver regnet for lidt "løsagtig". Jo længere fra storbyerne, jo mere betænkeligt er det!
Den muslimske beklædning for både kvinder og mænd er jo en praktisk ørkenbeklædning, så man ikke får sand i øjnene! Det er så, som så mange andre religiøse skikke, blevet ophøjet fra noget praktisk til noget helligt, der markerer ens tilhørsforhold og så har vi al balladen!
Nå, vi ankom da til lufthavnen efter en lidt anstrengende tur, hvor jeg sad dårligt hele vejen pga. svækkelse. Flyet var først 15 min forsinket, derefter 30 min og endte med 35 minutters forsinkelse. Så det var da ok, jeg overlevede. Det mest irriterende ved at være lidt sløj, er jo at man ikke rigtig kan nyde turen. Det er sjovt at rejse, når man har det godt.
Gopuramen blev chekket ind sammen med bagagen med en speciel label og blev sat til side på en bagagevogn. Jeg gik oppe på 1. sal og lurede på, om de nu huskede den. Efter ½ time var den væk.
Min kasse parkeret ved check in
- håber at se den igen!
"Tirumala Balaji Gopuram"
- se højre hjørne
Jeg ved at hinduerne passer på den, for der står "Tirumala Babaji Gopuram" på den og det er det helligste tempel i Indien. Men hvordan de behandler den i Istanbul, hvor jeg skal skifte fly, kan jeg ikke vide noget om. Uha, har vi her en fordom? Håber de har den samme service, men "fragile" bagage, så den kan blive taget til side og lastet specielt. Jeg vil jo nødig skulle slæbe den med som håndbagage, da den ikke kan være i overhead compatements'ne og fordi jeg så ville være nødt til at have den med på turen ind til Hagia Sophia. Det kan bare ikke lade sig gøre!
Rygeområde i Bangalore Domestic
- en helt ny lufthavn
Drak en lækker mango lassi i lufthavnen, som føltes godt i maven. Jeg havde tre sæder for mig selv i flyet, så jeg kunne næsten ligge ned. Det var en stor behagelighed. Fik en ”ikke stærk” sandwich, som alligevel var fuld af chili, men det gik.
På vej til New Delhi
