Onsdag
Gik til Meenakshi Templet kl. 7.00 og købte blomsterkranse til Ganapati, Shiva og Meenakshi. Derefter gik jeg ind til det allerhelligste og blev venligst fortalt at jeg, som ikke hindu, ikke måtte være i der. Blev lidt (meget) skuffet, gik videre og spurgte en anden, men med samme resultat. Jeg hængte blomsterne på et stativ, hvorfra jeg kunne se en fantastisk flot Shiva sølvstatue, en ca. 2 meter høj Nataraj, en dansende Shiva. Gik ud og købte nogle billeder af Meenakshi guddommen i stedet. Havde overvejet at gå til puja kl. 5.00, men gjorde det heldigvis ikke. Kan godt huske det fra sidste gang nu.
Tilbage til hotellet, hvor regningen på taxien oversteg min formåen, så jeg måtte finde en ATM, dvs. en hæveautomat, der ikke beholdt mit Visa kort. Hævede 10.000 rupees og kortet kom heldigvis ud igen! Det kan være et problem, hvis man skal rejse på et bestemt tidspunkt og bankerne ikke har åbent. Ydermere stod der i instruktionen i en af hæveautomaterne, at man ikke fik kortet tilbage, hvis det blev i maskinen. Det skal jeg ikke have noget af!
I dag tager jeg af sted fra Madurai til Tiruchirapalli med taxi kl. 9.30. Turen er på ca. 130 km og tager vel 3 - 3 1/2 time.
Gik til Meenakshi Templet kl. 7.00 og købte blomsterkranse til Ganapati, Shiva og Meenakshi. Derefter gik jeg ind til det allerhelligste og blev venligst fortalt at jeg, som ikke hindu, ikke måtte være i der. Blev lidt (meget) skuffet, gik videre og spurgte en anden, men med samme resultat. Jeg hængte blomsterne på et stativ, hvorfra jeg kunne se en fantastisk flot Shiva sølvstatue, en ca. 2 meter høj Nataraj, en dansende Shiva. Gik ud og købte nogle billeder af Meenakshi guddommen i stedet. Havde overvejet at gå til puja kl. 5.00, men gjorde det heldigvis ikke. Kan godt huske det fra sidste gang nu.
Se evt. Meenakshi Templet fra et besøg i 2004-5 - Klik her
Tilbage til hotellet, hvor regningen på taxien oversteg min formåen, så jeg måtte finde en ATM, dvs. en hæveautomat, der ikke beholdt mit Visa kort. Hævede 10.000 rupees og kortet kom heldigvis ud igen! Det kan være et problem, hvis man skal rejse på et bestemt tidspunkt og bankerne ikke har åbent. Ydermere stod der i instruktionen i en af hæveautomaterne, at man ikke fik kortet tilbage, hvis det blev i maskinen. Det skal jeg ikke have noget af!
Vi kom efterhånden af sted. Chaufføren påstod han kunne godt engelsk, men det viste sig, at jeg ikke forstod hvad han sagde og omvendt.
Først skulle vi lige til Gandhi Memorial Museet. Det åbnede kl. 10 og vi måtte vente lidt på at komme ind.
Museet har en interessant og ret betydelig samling af tempelfigurer i både granit og terrakotta. Der var en Sridevi, en Vishnu og en Bhoodevi fra det 7’ende århundrede. Også en Brahma figur var der, hvilket er ret sjældent, da Brahma sjældent bliver afbildet, en gammel tamilsk inskription osv. osv. Guderne var bare sat tilfældigt rundt udenfor. Jeg er ikke imponeret af deres museumsteknik.
Se flere billeder fra skulpturparken - Klik her
Selve museet indeholdt en lang indisk-pædagogisk, kronologisk billedudstilling, med en del originale Gandhi effekter. Mange skolebørn besøger museer som dette. Særlige det lændeklæde, Gandhiji bar da han blev myrdet, fangede ens interesse, hans briller, uldne tæppe osv. alt var originalt.
Det er imponerende, hvad der findes af Gandhis personlige ting, hvis man sammenholder det med hvad jeg har set i hans fødeby i Gujarat, Porbhandar, og Rajkot, hans bolig senere i livet. Uvurderlige ting, der udstilles i dårlige montre, uden fugtigheds kontrol, kontrol af lys mm. Og med en lille håndskreven gulnet seddel hvor der står ”Gandhi original”.
Tænker på de Gandhi effekter, der blev solgt for et par år siden på auktion hos Christies i London til mange 100-tusinde Pund. Godt der ikke er så mange, der kender de samlinger. Det uvurderlige lændeklæde lå i en støvet plexiglas montre i et sortmalet rum. Så her har man da tænkt lidt på lysets indvirken.
Se også billeder fra turen til Gandhijis fødehjem i Porbhandar, Gujarat - Klik her
og Gandhijis hus i Rajkot, Gujarat - Klik her
Gandhijis første år
Lændeklædet som Gandhi bar da han blev myrdet
Gandhijis endeligt
Tænker på de Gandhi effekter, der blev solgt for et par år siden på auktion hos Christies i London til mange 100-tusinde Pund. Godt der ikke er så mange, der kender de samlinger. Det uvurderlige lændeklæde lå i en støvet plexiglas montre i et sortmalet rum. Så her har man da tænkt lidt på lysets indvirken.
Se også billeder fra turen til Gandhijis fødehjem i Porbhandar, Gujarat - Klik her
og Gandhijis hus i Rajkot, Gujarat - Klik her
Jeg havde vist folkene i hotel receptionen i Madurai de billeder, som jeg har taget med af Tirumala Venkateswara templets top og fortalt dem, at jeg ville købe sådan én. Det blev til at chaufføren kørte mig til et tempel ca. 7 km fra Madurai ved Elephant Rock. Elefant klippen lignede virkelig en kæmpe elefant, der lå ned. Men navnet findes ikke på kortet!
Det mest fantastiske lille tempel i meget smukke omgivelser, med et kæmpe tag og en templetop af det pureste guld. Det var meget smukt og jeg tog de fornødne billeder - Klik her
Vishnu templet ved Elephant Rock
Gopuramen over "det allerhelligste" af det pureste guld!
Videre gik det til Tiruchirapalli / Trichy - for nemheds skyld. Vi måtte jo have forfriskninger på vejen og da vi stoppede fik jeg ladet mit batteri til kameraet op. Jeg har altid to med, men det ene virker ikke mere, selvfølgelig det uoriginale. Nikon batteriet er ok og jeg håber det holder hele turen. Det holdt heldigvis til det smukke tempel ved klippen, der virkelig ligner en elefant. 15 minutters opladning er ikke uden betydning.
De 130 km til Trichy tog vel 3 ½ time i alt. Vejen var ny og gik helt fra Kanyarkumar, Indiens sydligste spids og til Chennai/Madras. Der er foreløbigt meget fine hovedveje i Tamil Nadu.
Fik et udemærket hotel i Trichy og flottede mig med aircondition. Her er temmelig varmt, selv computeren bliver let ophedet. Regnede med at tage videre til Trankebar kl. 11 i morgen, men da jeg har fået set begge de templer jeg havde planlagt, kan jeg køre kl. 9.
Jeg så det spændende "Rock Temple". Hinduerne har det med at bygge templerne på særligt smukke steder, eller højt oppe. Dette tempel lå således på et lille 83m højt bjerg med 437 trin op til toppen.
De første 100 trin gik forbavsende hurtigt og det var ikke slemt at komme op. Det tog under ½ time at gå derop, men jeg er jo også i rimelig form og er vant til at gå. De indiske kvinder havde det noget værre på turen. Mange er meget stillesiddende og langsomme. Knæene har det heller ikke for godt af den megen sidden på gulvet i skrædderstilling. Mange indiske mænd har temmelig underudviklede underben, antagelig fordi måden de sidder på blokerer for blodtilførslen. Man ser sjældent kvindernes ben, men de unge moderne kvinder har også små ben.
Rock Templet på en klippetop
Nogle af de 437 trin!
Det er hårdt for kvinderne
Se flere billeder fra Rock Templet - Klik her
Da det ikke tog så lang tid at se Rock Templet, tog jeg til Jabukeswara templet, et af de 5 Bootha Sthalams, som jeg har planlagt at se.
Over hele Indien findes pilgrimsmål, gerne en kombination af flere templer og steder. Her er det særligt auspicious, at besøge de fem elementers Shiva templer, hvor de fire ligger i Tamil Nadu og et i Andhra Pradesh i en stor cirkel omkring Chennai. Jeg har hørt tale om dem for mange år siden og nu er der så blevet tid og mulighed for at besøge dem. De udgør en lidt mere overkommelig og nænsom udfordring end de 12 Jyotir Lingam Shiva templer (se alle 12 - Klik her), som ligger spredt over hele Indien, fra Himalaya i nord til Rameswaram i syd, to i Gujarat (vest) og et i retning af Calcutta (øst).
Over hele Indien findes pilgrimsmål, gerne en kombination af flere templer og steder. Her er det særligt auspicious, at besøge de fem elementers Shiva templer, hvor de fire ligger i Tamil Nadu og et i Andhra Pradesh i en stor cirkel omkring Chennai. Jeg har hørt tale om dem for mange år siden og nu er der så blevet tid og mulighed for at besøge dem. De udgør en lidt mere overkommelig og nænsom udfordring end de 12 Jyotir Lingam Shiva templer (se alle 12 - Klik her), som ligger spredt over hele Indien, fra Himalaya i nord til Rameswaram i syd, to i Gujarat (vest) og et i retning af Calcutta (øst).
Jambukeswarar Templet i Tiruvanikaval nær Tiruchirapalli, Tamil Nadu, repræsenterer vand-elementet (jala) og i den inderste helligdom med selve Shiva Lingamen løber der en naturlig kilde. Templet stammer fra det 1. århundrede e.Kr. men der er ikke noget tilbage af det oprindelige tempel. Templet har, som de fleste af de store tempelkomplekser, været ombygget og udviet adskillige gange. Templet er omgivet af en to fod tyk og 25 fod høj mur, Vibudi Prakara, der strækker sig over 1 mile. Mange af de store templer har endvidere en stor betydning for det kulturelle liv og templet er blandt meget andet, vært for den årlige Natyanjali en festivel med indisk klassisk dans. Udlændinge kan ikke få adgang til helligdommen. |
Jambukeswara templets hovedindgang
Jeg gik, som sædvanligt glad og blød om hjertet, ind i det ret store tempelkompleks og heldig var jeg, da der lige indenfor gopuramen (tårnet over indgangen) var et elefanthus, hvor mahutten var i gang med at dekorere tempelelefanten på hovedet. Den skulle på en gåtur rundt i tempelområdet.
Det er elefantens "arbejde", at velsigne folk ved at modtage en mønt med snabelen og derefter dunke folk i hovedet med selv samme. Jeg har set mange småbørn hyle højt af skræk, når elefanten nærmer sig, især når de får snablen i hovedet. Det regnes for at være en meget stor velsignelse af Ganapati (elefantguden), og forældrene er lykkelige.
Ups, nu igen!
Photoshop er et ganske anvendeligt program!
Her snuser tempelelefanten til et relief af
Ganapati, elefantguden.
Denne lille 9 ½ år gamle hun-elefant, viste sig at være ny, et par uger havde den været i templet. Den gamle tempelelefant var død og man anskaffede en ny fra Assam.
Den lille elefant havde været mishandlet og brugt til at slæbe tømmer mv., som arbejdselefant, der hvor den var vokset op. Den havde været meget tynd ved ankomsten, men har sin egen doctor her og har taget fint på. Nu havde den kun et enkelt sår på siden og en knude på den anden side.
Elefantpasning går i arv fra far til søn og er et meget respekteret erhverv. Elefanter regnes for hellige, og som en repræsentation af elefantguden Ganapati eller Ganesh. Den er meget let at træne, fik jeg fortalt og mahuten hører sammen med sin elefant hele livet. Elefanterne er i øvrigt meget kostbare.
Man skal også vænne sig til at blive pyntet!
Den lille elefant havde været mishandlet og brugt til at slæbe tømmer mv., som arbejdselefant, der hvor den var vokset op. Den havde været meget tynd ved ankomsten, men har sin egen doctor her og har taget fint på. Nu havde den kun et enkelt sår på siden og en knude på den anden side.
Elefantpasning går i arv fra far til søn og er et meget respekteret erhverv. Elefanter regnes for hellige, og som en repræsentation af elefantguden Ganapati eller Ganesh. Den er meget let at træne, fik jeg fortalt og mahuten hører sammen med sin elefant hele livet. Elefanterne er i øvrigt meget kostbare.
Mahuten viste hvad han havde lært den af tricks, bl.a. et hvor den tager fat i øret med snablen, en ny version af den specielle Ganapati hilsen, som jeg har set mange hinduer lave foran de utallige Ganapati shrines, der findes overalt i Indien.
Endnu en god dag med mange gode billeder. Se flere billeder fra Jambukeswara templet - Klik her
