Lørdag
Vi havde en god flyvetur fra Delhi. Jeg sad ved siden af Michael fra Fyn. Vi fik os en ordentlig rejsesnak, selvom vi begge to var ret trætte. Jeg fortalte ham, at jeg havde planer om at tage ind og se den verdensberømte moske, Hagia Sophia. Det var han helt med på og ville gerne med. Jeg havde jo fem timers ventetid til mit fly, mens han skulle blive der i 24 timer og ville overnatte i lufthavnen!
Vi vekslede til nogle tyrkiske Lira og tog en taxi ind til moskeen. Havde fundet ud af hjemmefra, at det tager ca. 1/2 time og at jeg kunne være der 1 1/2 - 2 timer. Chaufføren ville komme tilbage og hente mig 1.30.
Det var koldt i Istanbul, vel under 5 grader og desværre overskyet, så det var svært at få gode billeder. Køreturen gennem Istanbul var jo spændende. Vi kørte langs det sagnomspundne, i hvertfald historiske, Bosperus Stræde. Der lå masser af skibe og ventede på at komme igennem eller? Man kunne også se det fra luften og jeg fik da et par billeder af det på hjemturen, da batteriet havde sundet sig lidt.
Området omkring moskeen er meget spændende og pittoresk med en fin atmosfære, souvenirbutikker, kastaniesælgere, kort og guide sælgere, som var ret standhaftige og tilsyneladende kun respekterede et nej fra en mand.
Moskeen åbner kl. 9.00 og der var allerede, lidt i 10, mange turister, der myldrede ud af turistbusser parkeret i nærheden.
Desværre gik vi pga den mege snak og sjov ind i den forkerte moske!! Denne moske ligger ved siden af Hagia Sophia og hedder vist
Skoene skulle jo af og det var smart organiseret. Man fik en plastikpose man så kunne bære sine sko i. Men de må jo også være eksperter her og har forsket længe i, hvordan sådan noget kan gøres mest rationelt. Masser af vandhaner til hånd og fodvask, behøvede vi dig ikke at bruge.
Moskeen er jo gudesmuk. Den fremstår med den karakterisktisk og meget smukke islamiske dekoration. Et pragtfuldt rum med hvælvinger, hvor det eneste der sprang lidt i øjnene var belysningen - en jernkonstruktion, der hang i almindelige reb, måske flere hundrede helt oppe fra kuplerne, så-eh hele udsynet til de smukke hvælvinger var skæmmet noget af alle de reb.
Her var jo en fin opgave for en talentfuld belysningsarkitekt! Sommetider er vi dog for gode og ved for meget. Det er egentlig også rart, at sådan noget er gjort lidt kikset! Moskeen er et hus, der bliver brugt daglig til bøn mv. og ikke kun turistmål.
Vi måtte gerne fotografere, når der ikke var bøn og der blev jo taget rigtig mange billeder! Det var svært at få gode billeder, da der manglede noget sollys den dag. Det hele var lidt dunkelt og ikke som på billeder i bøger og brochurer. Men pragtfuld og fantastisk at se på var det og gode nærbilleder med lidt blitz kan man jo altid få. Og her løb så mit eneste batteri tør for strøm. Batteriet, som ellers har tjent mig godt på hele turen. Men jeg kan finde bedre billeder på nettet og i bøger til beretningen om moskeen, som ligger og venter - skal lige læse mere om det først!
Vi gik lidt rundt i området og så bl.a. en ægyptisk obelisk fra 390 AD - det er altså før Kristi - fantastisk. Der var også en del ruiner af noget der lignede bymure, fæstningsanlæg o.lign. - må læse om det.
Købte ristede majkolber, kastanier og fik tyrkisk the. Jeg skulle jo efterhånden afsted, gav Michael en CD med Subramaniam og sagde farvel. Det var et ualmindelige hyggeligt møde, da vi var på bølgelængde lige fra starten. Det er ikke så tit det sker, selvom man sidder ved siden af mange på alle de flyveture. Men det var en kærkommen og fin afslutning på turen.
Taxien kom præcist, som vi havde aftalt og jeg kunne genkende bilen på lang afstand. Jeg havde haft besindelse nok til at læse nummerpladen.
Chaufføren var flink og hjælpsom, men jeg kunne ikke få lov til at sidde foran ved siden af ham - ikke som kvinde! Der sidder man bagi og der er gardiner man kan trække for, hvis det er det der skal til!
Det var egentlig meget rar at få et klart, nej! Jeg blev "transporteret" direkte tilbage til barndommen og synes det var sjovt, rart og en form for omsorg, som jeg næsten har glemt findes.
Vi ikke havde betalt for theen!! Siddende der i bilen, kom jeg i tanker om at vi var løbet for regningen!! Jeg prøvede at forklare chaufføren det, men han forstod ikke så meget engelsk. Jeg måtte tale to gange i mobil med hans bror, før han blev klar over, hvad jeg mente. Jeg ville have ham til at give butikken fem Lira for theen. Men åh, det gjorde ikke noget. Det var en gave. Tror også Michael har ordnet det, da han ville gå tilbage og spørge, om han måtte lade sit liggeunderlag være i butikken. Han skulle på byrundtur med bus.
På næste flyvetur, Istanbul / København sad jeg ved siden af en yngre tyrkisk fyr, ulasteligt klædt i sort jakkesæt med lyserød skjorte og mønstret lyserødt slips. Dernæst sad en ældre mand og jeg havde ikke lige overskud til at snakke med dem. Jeg sad og virkede træt, hvad jeg godt nok også var efterhånden. Da vi var ved at lande, syntes jeg at de talte dansk. Det viste sig at de boede i Malmø og begge talte godt svensk, det måtte jeg så også kaste mig ud i.
De var så alligevel interessante at snakke med, fordi jeg måtte jo spørge dem, hvor de mand i hvide håndklæder, som der var så mange af i Atatürk lufthavn havde været henne. Det måtte være noget religiøst, ellers går man ikke sådan rundt!
Faktisk troede jeg, at det var nok at tage til Mekka én gang i livet. Uncle Hajj i Srinagar havde været der én gang, var derefter blevet Hajj og klar til at dø. Det handler nok om, hvor man kommer fra og hvor mange penge, der er til rådighed i familierne. Turen fra Srinagar i Kashmir er lang og sikkert meget dyr for de fleste i Kashmir, så "reglen" er der - én gang i livet!
Landede sikkert i Kastrup efter en turbulent tur over Balkan. En stærk modvind, hele vejen, resulterede i en forsinkelse på ca. 20 minutter.
Jeg kunne ikke dy mig for at lægge billederne fra Dal Lake på her - har moret mig med at lavet dem undervejs, så lidt relevant er det da!
Jeg har lavet et lille regnskab, hvis nogen skulle interessere sig for, hvor meget en sådan tur koster, med drikkepenge og det hele - Klik her
Tak for jeres tålmodighed med at læsningen af denne rejseberetning!
Vi havde en god flyvetur fra Delhi. Jeg sad ved siden af Michael fra Fyn. Vi fik os en ordentlig rejsesnak, selvom vi begge to var ret trætte. Jeg fortalte ham, at jeg havde planer om at tage ind og se den verdensberømte moske, Hagia Sophia. Det var han helt med på og ville gerne med. Jeg havde jo fem timers ventetid til mit fly, mens han skulle blive der i 24 timer og ville overnatte i lufthavnen!
Vi vekslede til nogle tyrkiske Lira og tog en taxi ind til moskeen. Havde fundet ud af hjemmefra, at det tager ca. 1/2 time og at jeg kunne være der 1 1/2 - 2 timer. Chaufføren ville komme tilbage og hente mig 1.30.
Det var koldt i Istanbul, vel under 5 grader og desværre overskyet, så det var svært at få gode billeder. Køreturen gennem Istanbul var jo spændende. Vi kørte langs det sagnomspundne, i hvertfald historiske, Bosperus Stræde. Der lå masser af skibe og ventede på at komme igennem eller? Man kunne også se det fra luften og jeg fik da et par billeder af det på hjemturen, da batteriet havde sundet sig lidt.
Her er den så: Hagia Sophia -
Øh, det er desværre den forkerte moske!
Øh, det er desværre den forkerte moske!
Området omkring moskeen er meget spændende og pittoresk med en fin atmosfære, souvenirbutikker, kastaniesælgere, kort og guide sælgere, som var ret standhaftige og tilsyneladende kun respekterede et nej fra en mand.
Drømmebilen ;-))
"Take Away"
Souvenirs fra den del af verden
Desværre gik vi pga den mege snak og sjov ind i den forkerte moske!! Denne moske ligger ved siden af Hagia Sophia og hedder vist
Hovedindgangen til moskeen
Moskeens store midterkuppel
Skoene skulle jo af og det var smart organiseret. Man fik en plastikpose man så kunne bære sine sko i. Men de må jo også være eksperter her og har forsket længe i, hvordan sådan noget kan gøres mest rationelt. Masser af vandhaner til hånd og fodvask, behøvede vi dig ikke at bruge.
Atmosfæren var meget venlig omkring besøget i moskeen. Man følte sig ikke tynget eller uønsket et så helligt og berømt sted. Et nydeligt skilt, med få anvisninger til besøgende, stod ved indgangen til den åbne gård foran moskeen.
Gulvtæppet
Flere billeder fra moskeen, som ikke er Hagia Sophia - klik her
En tidligere kirke? Som nogle måske ved er Hagia Sophia først grundlagt, som en græsk patriarkalsk katedral i byen, som dengang hed Konstantinopel. Den blev indviet 15. februar 360. Senere har der været opført i alt tre kirker på stedet. Den tredie kirke udgør bygningen som den er i dag. I 1453 erobrede en arabisk sultan Konstantinopel, omvendte hele byen til islam og ombyggede kirken til en moske.
Læs mere om Hagia Sophias fantastiske historie på Wikipedia - klik her
Türkish Airlines er et udemærket flyselskab på trods af den lidt dårlige omtale. Den varme mad var noget af det bedste jeg har fået ombord på et fly. Så jeg kommer uden tvivl til Istanbul igen og vil til den tid se den berømte og for kristne moske, Hagia Sophia.
Kastaniesælgere ved "den rigtige" Hagia Sophia
Købte ristede majkolber, kastanier og fik tyrkisk the. Jeg skulle jo efterhånden afsted, gav Michael en CD med Subramaniam og sagde farvel. Det var et ualmindelige hyggeligt møde, da vi var på bølgelængde lige fra starten. Det er ikke så tit det sker, selvom man sidder ved siden af mange på alle de flyveture. Men det var en kærkommen og fin afslutning på turen.
Taxien kom præcist, som vi havde aftalt og jeg kunne genkende bilen på lang afstand. Jeg havde haft besindelse nok til at læse nummerpladen.
Chaufføren var flink og hjælpsom, men jeg kunne ikke få lov til at sidde foran ved siden af ham - ikke som kvinde! Der sidder man bagi og der er gardiner man kan trække for, hvis det er det der skal til!
Det var egentlig meget rar at få et klart, nej! Jeg blev "transporteret" direkte tilbage til barndommen og synes det var sjovt, rart og en form for omsorg, som jeg næsten har glemt findes.
Vi ikke havde betalt for theen!! Siddende der i bilen, kom jeg i tanker om at vi var løbet for regningen!! Jeg prøvede at forklare chaufføren det, men han forstod ikke så meget engelsk. Jeg måtte tale to gange i mobil med hans bror, før han blev klar over, hvad jeg mente. Jeg ville have ham til at give butikken fem Lira for theen. Men åh, det gjorde ikke noget. Det var en gave. Tror også Michael har ordnet det, da han ville gå tilbage og spørge, om han måtte lade sit liggeunderlag være i butikken. Han skulle på byrundtur med bus.
På næste flyvetur, Istanbul / København sad jeg ved siden af en yngre tyrkisk fyr, ulasteligt klædt i sort jakkesæt med lyserød skjorte og mønstret lyserødt slips. Dernæst sad en ældre mand og jeg havde ikke lige overskud til at snakke med dem. Jeg sad og virkede træt, hvad jeg godt nok også var efterhånden. Da vi var ved at lande, syntes jeg at de talte dansk. Det viste sig at de boede i Malmø og begge talte godt svensk, det måtte jeg så også kaste mig ud i.
De var så alligevel interessante at snakke med, fordi jeg måtte jo spørge dem, hvor de mand i hvide håndklæder, som der var så mange af i Atatürk lufthavn havde været henne. Det måtte være noget religiøst, ellers går man ikke sådan rundt!
Atatürk Airport med pilgrimme fra Mekka
Mænd i alle aldre i plastiksandaler og 2 hvide håndklæder, et om livet, heldigvis, og et om skuldrene. De havde selvfølgelig været i enten Mekka eller Medina på pilgrimsfærd, som mange på disse egne foretager 2 gange om året! Så er de helt udrensede. Den ældre mand, der så lidt usund ud men som havde et fantastisk glimt i øjet, var fuldstændig overbevist om, at han var helt ren og klar til, når han engang skal herfra.
Istanbul fra luften
Uncle Hajj fra Dal Lake, Srinagar
med sin husbåd i baggrunden,
Jeg "låner" lige hans båd ...
... og Lord Krishna hjælper os,
som alle andre guder, over Samsara havet.
Et hav man ifølge hindu tradition,
skal krydse for at opnå den endelige udfrielse!
Jeg kunne ikke dy mig for at lægge billederne fra Dal Lake på her - har moret mig med at lavet dem undervejs, så lidt relevant er det da!
Jeg har lavet et lille regnskab, hvis nogen skulle interessere sig for, hvor meget en sådan tur koster, med drikkepenge og det hele - Klik her
Tak for jeres tålmodighed med at læsningen af denne rejseberetning!
Mange kærlige hilsner fra Bodil
