Tirsdag
Har sovet rimeligt godt uden at høre generatoren. Kører til Tirupati kl. 10.00. Fik aftalt lige at køre omkring Vishnu templet for at tage billede af de processionsvogne, som jeg så i går.
Processions vognene, Rathas, som de kaldes, skal snart gøres klar og bruges til Shivaratri. De er kæmpestore og der skal mange hundrede mennesker til at trække dem. De lokale guder bliver anbragt på toppen under en baldakin og på store helligdage, som Shivaratri, bliver de trukket rundt i byen, rundt om tempelområdet, i hovedgaden el.lign. Det er en kæmpe opgave og der er sket tab af menneskeliv under en sådan procession.
Nå, vi kørte videre og jeg fik ideen til en billedserie, ”On the Road!” - tror jeg vil kalde den. Men kan køre i dagevis i Indien uden at blive træt af det sceneri, der udfolder sig. Det er så usædvanligt i forhold til det vi kender og minder mest om et levende museum.
Fik 2 processionsvogne at se.
Den ene var inde i en bygning
og det var endda den største!
Se flere billeder af templevognene: Klik her
Chaufføren var meget troende viste det sig. Han gjorde Namaskar, dvs. foldede hænderne foran kroppen eller berørte hjertet, til samtlige de hindu templer vi kørte forbi. Det er mange også i dette område og hænderne forlod tit rattet, dog uden fare for sikkerheden!
Han var venlig og kørte langsomt eller stoppede helt, hvis der var nogle gode motiver, som her, en kirke i ualmindeligt smukke omgivelser.
Vi kørte det meste af vejen langs jernbanen. Det var det "sædvanlige" landskab, om jeg så må sige, med rismarker, uopdyrket med scrubs, udtørrede floder, hvor der lige var vand nok til at vaske i og uendeligt mange og snavsede landsbyer.
”Gud så alt, hvad han havde skabt, og han så,
hvor godt det var.” - 1. Mosebog, vers 31
Og her, en sten der ikke vil falde ned!
I nærheden af Tirupati kørte vi forbi nogle mænd med gule tørklæder om hovedet, gule tasker og andet gult. Chaufføren fortalte at det var pilgrimme der var på vej til det store Venkateswara tempel i Tirumala. Det er det tempel, hvor jeg skal prøve at finde en model af af toppen.
Som Vishnu devotee, forklarede at han, skulle han også engang gå denne tur til dette meget berømte tempel. Han strålede da han fortalte om det og det var tydligt det stod hans hjerte nært. Det er en tur hvor de går ca. 30 km om dagen og er 7 dage om at nå frem. Det får jeg til 210 km. Folk kommer fra alle verdenshjørner, dvs. de veje der går ind til Tirupati og videre til Tirumala, ca. 30 km østnordøst for Tirupati. Andre går meget længere for at nå frem.
Jeg er jo på vej til Sri Kalahasti og det ligger i den modsatte retning af Tirumala, så jeg får ikke set Venkateswara templet i denne omgang. Vi fandt et hotel, der kunne bruges.
Jeg viste receptionisten billedet af tempel toppen og de vidste straks, hvor jeg kunne købe en. Har prøvet at sikre mig, at det er af en god kvalitet, håber receptionisten, som kører med mig forstår, at det skal være ordentligt. Ellers må jeg finde en anden butik.
VIP Recidency - fundet på nettet
Nu har vi været på en tur til flere forskellige butikker. De har en masse forskellige Gopurams, men ikke i den kvalitet, som jeg har set i Delhi. Det bliver vist sværere end jeg havde forestillet mig. De har nogle der er støbt i marmorpulver, med en guldlignende maling, med mange skinnende stene, men slet ikke med den samme finish, dvs. krøller på løvernes haler, som den i Delhi. Godt nok strengt, hvis jeg skal tilbage til hotellet i Delhi igen, for at lokke ud af dem, hvor de har deres fra. Jeg har prøvet, endda sendt dem mails, som de ikke svarer på.
Nå, men manden i den første shop vil komme med en ved 17-tiden. Åh, hvad har jeg rodet mig ind i? Han siger, at den jeg har set i Delhi, er en gammel model.
Ups, det banker. Det er den lille hotelmedhjælper, der vil hente the til mig. Han vil også gerne have en kop kaffe, så det er en aftale. Banker igen, her er han med theen. Det er en travl dag i dag!!
Måske jeg bliver nødt til at købe den Gopuram han kommer med. Åh, please, lad det være en jeg kan bruge!
Måske jeg bliver nødt til at købe den Gopuram han kommer med. Åh, please, lad det være en jeg kan bruge!
Tempeltoppen, som jeg så i Delhi
3. november 2009...
... og den "nye" - nøjagtig magen til!
Så kom han da med den og det er vist nøjagtig den samme, som jeg har set i Delhi. Den skal laves, da den han havde med er meget tung, vejer vel nok ca. 5 kg. Han kan få den ned på 3-4 kg. Jeg bliver så nødt til at køre tilbage til Tirupati for at hente den 22/2. Han skal have 25.000 rupees for den og det halve på forskud. Det er vist rimeligt, da en ny med montre, lys og musik koster den 40.000.
Jeg har da arbejdet for sagen og dagen endte da også i fryd og gammen. Jeg må så se hvordan jeg kan få den gennem security check, både i Bangalore, Delhi og Istanbul. Den kan kun gå som håndbagage, eller skal den i kufferten på en eller anden måde? Ingen af delen, skulle det senere vise sig!
