12/2/2012 Tiruvannamalai

Søndag

Der var strømafbrydelse igen her til morgen fra ved ca. 5 tiden. Der viser sig, at det er nogenlunde på de samme tidspunkter. Strømmen kom igen ved 9 – tiden, forsvandt kl. ca. 12, kom igen kl. 15 og forsvandt ved 18 tiden. Men jeg har nu lært, at det er om at lave de ting der skal lys til, fx at læse, computeren kan jeg godt bruge mens det er mørkt. Jeg havde glemt hvor irriterende det er, men her er det dog tilsyneladende sat i system. Det er umuligt at planlægge noget, hvis der ikke er system i det!!

Var til darshan hos Shiva Shakti Amma. Gik herfra og var der ved 9.30 tiden. Det viste sig at være en god idé, men man kan sagtens komme senere for der er god plads. Sad dejligt og ventede og nød at jeg ikke kendte nogen, der kunne spolere min oplevelse med et eller andet. Stolen står og venter på hende.

Amma kom lige så forsigtigt. Jeg har lige læst om hvordan de store helgener føler sig i forhold til deres krop. Ramana Maharshi siger, at det er som at gå på en sky. De/Amma har ingen fornemmelse af kroppen, selvom hver en bevægelse er fyldt med bevidsthed.

Ammaji i Himalaya

Tårerne trillede ned af kinderne på mig. Hun er simpelthen en så rørende ældre lille bitte kvinde, lille som så mange andre indiske kvinder. Der er jo noget med mig og gamle mennesker!! Jeg bad hende på de inder planer om at velsigne mit arbejde, min mor, alle de gamle osv. osv.

H.H. Shiva Shakti Ammayar

Hun kiggede meget på mig og jeg følte mig virkeligt ”tage af”, accepteret og elsket på højeste plan. Det er svært, at se de store ind i øjnene og hun gav mig tid til at vænne mig til det. De ved, at man ikke kan tåle bare at se dem ind i øjnene som andre mennesker, da det er, man kan næsten sige, farligt. Det lykkedes imidlertid og jeg fik øjendarshan af hende pænt længe. Hun fortsætter, når det er nok og kigger videre på alle, der har brug for det. Mange sidder med lukkede øjne, men jeg må se på hende, på hvordan hun bevæger sig mv. Da det er det jeg lærer af lige nu. Selve darshanen varer ca. ½ time og hun går igen forsigtigt op ad trappen til 1. sal hvor hun bor.

Jeg er ikke helt klar over om hun har børn. Har hørt om det og set en meget satvisk ”søn” sidste gang jeg var der. Jeg bad om billeder af hende, fik to og gav en donation til ashrammen på 1000 rupees. Det vil jeg også gøre denne gang. Hov, nu kommer strømmen igen her 18.45. Det passer ikke helt ind i systemet, men er da ok. Men i den ene tale omtaler hun Ramana og andre helgener, som hendes børn. Jeg kan forstå og føler, at hun er en helgen af stor betydning.

Nogle nye taler af Ammayar, hang ved døren og man bare kunne tage. Der stod, at man ikke behøvede at komme til hende, bare tænke på hende og hun vil hjælpe og guide. Det bekommer mig vel, da jeg nok ikke vil komme så meget til Indien, som jeg gjorde da jeg fulgte Swamiji. Mht. Swamiji har jeg tænkt på, hvorfor det er slut nu. Jeg har gjort min tid med Swamiji meget grundigt og tjent ham så meget som jeg kunne. Fik en tanke om at, da Swamiji er Ganapati og hinduerne ikke begynder på noget nyt uden at påkalde Ganapati, så er det måske fordi grundlaget er blevet lagt, udrensningerne er godt i gang og at jeg skal videre til andre guder og mestre. Who knows?

Shiva Shakti Amma’s tale i Bangalore, 17. September 2011

I er alle mine børn. Min kærlighed og kys til alle.

Jeg beder for alles velfærd. Alle mine bønner gælder dette - velfærd og velvære til alle.

Vi står overfor en mængde naturkatastrofer pga. karma fra vores tidligere liv. Denne karma giver blokeringer i hovedet. Når I går i seng og står op, så tænk på gud og ”hold fast ved hans fødder*”. Kun på den måde kan du undgå disse naturkatastrofer. Karmaen, som viser sig som blokader i hovedet, vil forsvinde. I vil blive oplyst (mukti). På grund af jeres bhakti, tilbeder i Lyset (jyoti). Vi har forskellige navne til guderne, men der er kun ét Lys. Hvis I holder fast ved guds fødder, vil I se atma, som glansen fra en kostbar juvel (manikam). Hvis I følger bhakti-vejen, som et banyantræ, med dets hængende rødder, så vil rødderne, selv om kroppen (træet) vælter, fortsætte med at støtte jer. Dette liv er som er som havet, og hvis I følger bhakti-vejen og holder fast ved guruen eller guds fødder, så vil I komme over på den anden side af dette hav. Lyset (jyoti) er atma. Lyset er Maha Lakshmi. Maha Lakshmi er allestedsnærværende. Hvis I tilbeder Amma Mahalaksjmi, den altgennemtrængende og alt-beskyttende, som også er en form (swarupa) af Satyabhama, så vil hun lede jer over dette livs hav af fødsler. Selv i de mindste ting, som græsset og små insekter, stråler Atma. Hun/det er allestedsnærværende. Det er derfor vi kalder hende Maha Lakshmi (maha betyder ”stort”). Mahalakshmi vil ødelægge adharma (uretfærd) og vil beskytte jer. Hvis jeres bhakti er ægte, så vil Atma bede, selvom kroppen dør. Hvis jeres bhakti er ægte, vil I få en bedre livskvalitet i jeres kommende liv. Jeg fortæller jer dette kort; I må forstå dette klart. Det er på grund af denne karma, at disse ulykker sker.

Før enden på 2012 vil der ske en masse naturkatastrofer. Hvis I ”holder fast ved guds fødder*” gennem jeres bhakti (hengivenhed), vil disse naturkatastrofer ikke ramme jer. Disse naturkatastrofer må nødvendigvis komme. I kan ikke helt flygte fra dette. Men bhakti kan reducere effekten af disse katastrofer. Der findes ikke noget I ikke kan opnå ved bhakti. Den der bor i mig bor i jer alle. Alle må forstå dette helt klart. Der er blokader i hovedet, så hvordan kan I erkende det? Denne erkendelse vil ikke komme til alle. Men alle må blive på bhaktis vej og opnå frelse. Selv når kroppen forlades, vil bhakti fortsætte med at gøre jer godt.

I Karnataka og Andhra Pradesh vil der ske naturkatastrofer. Folk, der lever i dale og nær vand, skal være meget forsigtige. Nogle onde kræfter truer både centraladministrationen og regeringen. Alle ministre skal være stærkt beskyttede og meget forsigtige.  Det er sandheden.

Bliv på bhakti-vejen og beskyt jer selv imod naturkatastroferne. Mine bønner er til jer alle, mine kære. Selv når jeg forlader min krop, vil min atma (sjæl) altid beskytte jer. Det er mit løfte. Ingen mor vil tillade, at hendes børn lider. Selv når barnet er faldet i mudderet, vil moren holde om barnet og kysse det uden at bekymre sig om mudderet. På samme måde vil jeg omfavne jer. Når I beder til gud, når I kan se atma inden i jer selv, kan gud lide det og værdsætter det.

I er alle kommet her, fordi I har gjort nogle gode ting. Så alle bør udføre dharna, dvs. velgørenhed, endda give en lille smule sukker til myrerne. Alle skal arbejde med oprigtighed. Og sveden, som kommer fra jeres oprigtige arbejde, vil falde på gudens fødder.  Lige meget hvilken velgørenhed I udfører, så vil det komme tilbage til jer ti-fold. Om det er Mahalakshmi, Murugan, Jesus eller Allah, så er jyoti, lyset Ét. Tænk ikke at I ikke er rene; jeres atma er meget ren. I kan berøre jeres hoved og fødder og tilbede jer selv. I behøver ikke at gå nogen steder. I behøver ikke engang komme og se mig. Jeg bor i jer som jeres atma. Guden vil komme og møde jer. I behøver ikke at gå nogen steder.

Jeg havde aldrig troet, at jeg ville komme til dette sted. Jeg er kommet til dette sted og inde i mig er Arunachala (hinduernes helligste bjerg i Tiruvannamalai, hvor Amma har sin ashram). Jeg har bragt Arunachala her til Bangalore. Denne krop har været født så mange gange og nåede endelig hertil. Sid i jeres puja rum (meditationsrum) og tænk nøje over alt hvad jeg har sagt. I behøver ikke at gå nogen steder. Se gud inden i jer selv. På denne måde kan I løse jeres karma.

Mit hoved er Ishwara, Mahalakshmi, og i Satyabhamas form er jeg kommet for at beskytte jer. Jeg har taget Satyabhamas vishwarupa (form) og er i jeres nærhed.

Det ser ud til, for nogle mennesker, at nogle planeter falder ned fra oven. Det være sig i form af is eller sten. Det vil måske ramme jorden og være årsag til naturkatastrofer. Hvis I følger bhakti-vejen og reducerer effekten af disse katastrofer, vil disse sten måske falde i havet og ikke ramme jer. Jorden roterer fordi Guru (planeten Jupiter) ”ser” på jorden. Alle de andre planeter er forurenede. Guru er jyoti (lys). Ingen kan komme i nærheden af dette lys. Kun gennem bhakti kan I nå dette sted. Denne krop har ladet sig føde så mange gange og på grund af denne gode karma, er jeg i stand til at nærme mig dette lys. Hvordan kan jeg sige sådan? Jeg ved det ikke. Jeg taler ikke. Guden inden i mig taler til jer.

Denne dreng, Ashok Kumar, er kommet til mig meget tålmodigt og er begyndt at forstå mig. Min kærlighed og nåde er tilfaldet ham. Han har dedikeret sig til at tjene gud. Hvorfor kommer folk fra så mange lande, jeg kan ikke nævne hvilke? Fordi de har store følelser for mig. Kraft - hvad de vil have er kraft. ”Giv mig kraft, og vi vil tage os af resten.” De søger efter mig og kommer til mig. Mange mennesker har modtaget den. Jeg behøver ikke fortælle om det. De ved det. I er kommet til mig i så mange år. På deres sprog er ordet ”kraft” det samme som jyoti og atma. Indere bruger andre navne for kraft: Mahalakshmi, Sivan, Murugan, Shakti og så videre. Udlændingene har bedre mulighed for at forstå denne ”kraft”, som bevidsthed og lys. De er mere oprigtige og hengivne i deres forsøg. De har forstået dette meget klart.

Mine velsignelser til alle mine kære.

Folk går op forbi Amma og Amma siger:

Føl jer selv. Kom ikke til mig. Bliv ikke sanyassin (en der har viet sit liv til at følge og leve nær en mester). Lev et lykkeligt liv. Se gud inden i jer selv.  Der er også hvad gud kan lide. At blive en sanyassin er forkert. Hvis det sker, så lad det ske helt naturligt. Forcer og torturer ikke dig selv og bliv en sanyassin. Hold ved ”guds fødder*”.

*  ”At holde ved guds fødder” skal forstås på baggrund af hinduernes tilbedelse af gud eller guruens fødder. Det største en hindu kan opnå er at røre ved en helgens fødder. Alle energier er koncentreret/ender (jvnf. zoneterapi) i fødderne og på helgener er det derfor et meget helligt kraftsted ladet med guddommelig energi.

Mere om Shiva shakti Ammayar: Klik her

Fik hentet mit Ajanta hoteldokument, der ikke kunne skrives ud i går, da strømmen forsvandt. Jeg gik videre i gaderne for at finde ”German Bakery”. Der var tomt, men jeg mødte en pige, der spurgte efter en ”Organic Shop” og kom så ”tilfældigvis” også forbi og fik endelig købt noget solcreme og andre lækre sager til både ud- og indvortes brug.

Tilbage i værelset var strømmen var igen gået, så jeg gik op på taget for at spise min frokost og sad så bare lige ved et bord med udsigt til Arunachala, det meget betydningsfulde bjerg, hvor det, som det siges, er nok bare at bo ved dets fod og tænke på gud - øh, intenst og hele tiden - så kommer oplysning og højere bevidsthed helt af sig selv! Kunne man bare det :o))

Vil tage til det kæmpestore Arunaleswara Shiva Tempel, som jeg har gennemfotograferet sidste gang, jeg var der. Og godt det samme, da det var absolut umuligt at fotografere denne gang. Sikkerheden er øget betydeligt og man skal vare sig for at tage kameraet frem. Jeg gjorde det dog alligevel og fik det billede jeg manglede af de tre meget hellige Mango træer, som store helgener har mediteret under. Husker ikke lige hvilke. Se billeder fra templet - Klik her

De 3 meget hellige Mango træer

Arunachaleswara Templet ligger for foden af Arunachala i Tiruvannamalai, Tamil Nadu og regnes for at være et af de største og vigtigste Shiva templer i Indien. Arunachala bjerget er Indiens helligste bjerg og siges at være en manifestation af Shiva og et sted hvor det er meget nemt at komme i forbindelse med sit virkelige selv. Som et af de fem elementers templer er det associeret med Thejo – ild elementet. Mange helgener har tilbedt Lingamen her, boet og opnået udfrielse ved foden af Arunachala. Templet ligger på et område på 24 acres og tiltrækker 100 tusinde pilgrimme hver fuldmåne og især på den store festival for guden Shiva, Maha Shivaratri.

Jeg kom fint igennem ”det allerhelligste” og fik en fin darshan ved Shiva Lingammen. Gik stille og roligt ud, synes jeg er begyndt at gå på en anden måde, har en ved bare at være der og dels ved at dunke folk forsigtigt i hovedet med snablen, men kun hvis den fik en mønt!! Nogle af børnene var lidt bange, men det viser sig, at elefanten er trænet til ikke at dunke de helt små børn i hovedet. Når en mor eller far kommer med et barn på armen og giver den en mønt, så rører den kun ved den voksne. Mahutten sidder i baggrunden og giver instrukser og elefanten afleverer pænt mønten med en ret stor sjat vand fra snabelen. Et ungt par blev begge dunket i hovederne. Elefanter er jo meget kloge dyr, om den er trænet til det eller selv kan skelne mellem hvem den skal dunke eller ikke, må stå hen i det uvisse. Intet tempel med respekt for sig selv er uden en god elefant.

På et tidspunkt kom en familie med et bundt sukkerrør, hvor to små børn var hængt op i hvert sit stykke klæde, ligesom når de bliver vejet af sundhedsplejersken, eller som storken, når den kommer med de små!! De bar dem rundt i hele tempelområdet. De skulle antagelig velsignes ved deres foretrukne guddom i tempelt. Sukkerrørene endte senere hos elefanten, som guffede dem i sig, men kun bladene. Selve sukkerrøret blev brækket af med en hurtig bevægelse med snablen. Jeg ville ikke tage kameraet frem, det var for hyggeligt bare at stå og se på det, så ingen billeder af det!!

Nå, men a-pro-pos børn, så er hotel manageren der ikke i dag, søndag, så en lille dreng, vel ca. en 9-10 år gammel, der var bedre til engelsk end de voksne, sad ved hotellets skrivebord. Jeg spurgte om jeg mon kunne bestille en taxi her i receptionen og det kunne jeg godt. Så drengen ringede resolut til taxi firmaet og forklarede: til Kanchipuram kl. 12 mandag. Det ville komme til at koste 1500 rupees. Det er billigt, de plejer at tage penge for at køre både frem og tilbage!! Det var ganske godt klaret og jeg accepterede prisen, så håber jeg, at han har ringet tilbage og bestilt den endeligt.

Så egentlig en ganske god dag, som dog ikke er helt slut, da jeg nok må ud og have et måltid mad. Der er også musik på taget lige over mit rum, så man må sige at det gode ved strømafbrydelserne er da, at så er her dejligt stille!! De har ellers lige købt en generator i dag, som kommer den 20/2, men det hjælper ikke mig, da jeg er væk i morgen.

Henne på restauranten, sad der en udlænding, en nydelig ældre mand ved siden af kassen. Jeg kan huske ham fra sidste gang jeg var der. Han havde benene oppe på en stol, antagelig fordi de hæver. Tænkte på at han måske bare skulle lette sig og hjælpe til, især når der er travlt. Igen gik strømmen og jeg måtte more mig over hele sceneriet. Det virkede helt surrealistisk og senere tænkte jeg på det med musikken på taget, hvor man spiller og generer hele 2. salen, hvor der vel er 8 værelser. Fuldstændigt utroligt, ligesom ham ved kassen, der bare sidder der år ud og år ind. Mener at vide, at han er gift med værtinden, som arbejder på højtryk hele dagen - hvad sker der??

Værelset i Madanapalle er bestilt, ja allerede fra i morgen. Så jeg skal betale for 3 dage, men da det er et værelse til kun 250 rupees, så bliver det lige godt 70 kr. Jeg har også booket Ajanta i Delhi i to dage, så jeg er godt kørende med hotelværelser. Så mangler jeg bare Kanchipuram og Tirupati i 2 dage. Det skal nok gå.

Søndag – så har jeg været på farten i en uge kun!! Det føles som meget mere og der er 2 uger endnu. Det bliver en lang ferie. Når turen føles som det dobbelte, så bliver det jo, vha. en sær logik, også halvt så dyrt ;o))

Mandag - 13/2/2012

I dag skulle jeg til den sidste darshan hos Shiva Shakti Amma. Gik glad derhen kl. 9.30.

Shiva Shakti Ammayars ashram

Jeg satte mig et sted, hvor jeg kunne se Amma sidde i sin stol. Jeg fik en fornemmelse af *), at en ville sige noget til mig og ½ minut efter kom der en fyr bagfra og ville have mig til at rykke ca. 15 cm frem. Jeg forklarede ham, at jeg så ikke kunne se Amma. Han kom med standardsvaret, at det var lige meget osv. osv. at jeg kunne se hende på de indre planer bla, bla, bla. Jeg blev tosset, rejste mig og gik hen, hvor han sad ved døren og spurgte, hvorfor det lige var mig han absolut skulle rette på, at jeg rejste i dag og gerne ville kunne se. Resten af rækken var ligeså uordentlig, så hvorfor lige mig?? Fortalte ham, at jeg vidste at han kom - havde ”set” det umiddelbart før. Vred var jeg og spurgte om jeg skulle gå. Han svarede at jeg skulle følge mine intuition/følelser!! Så havde jeg slået ham ihjel!! Kors hvor var jeg gal og vidste på forhånd, at han havde ødelagt min darshan og det meste af min dag!! Jeg gik lidt udenfor, skyllede mine hænder for bare at gøre noget, ind igen og satte mig et andet sted. Herfra kunne jeg så ikke se de devotees, der stod og kiggede ind ad vinduerne, som jeg undrede mig over i går!! Jeg tager det som, at jeg ikke kommer tilbage ret mange gange, fordi det er håbløst - guddommelig Leela - dvs. det højeste prøver at fortælle en noget. 

Prøvede at bede til, at min vrede skulle transformeres til noget konstruktivt, men jeg var godt nok i dårligt humør efter det.

*) Det skal lige siges her, at jeg normalt ikke oplever forudanelser. Sidhi powers, eller paranormale egenskaber er mere tilgængelige i de energifelter, der findes omkring de meget store helgener. Der skal mediteres i mange år, hver dag uden afbrydelser, for at opnå paranormale egenskaber i det almindelige pulserende liv.

Måske er det eftervirkningerne fra gårdsdagens tanker om det vanvittige i, at spille høj musik hele dagen på taget af et hotel og genere 8 værelser samt naboerne og så manden ved kassen, der bare sidder eller mediterer. Vel gør han ej, han blunder eller befinder i en lille trance, en misforstået art trance, som jeg har læst om i Annamalai Swamis ”Final Talks”.

Havde lidt travlt med at komme væk fra strømafbrydelser, skøre udlændinge mv. Taxien var kommet og chaufføren gik og vaskede bilen - hyggeligt og fornuftigt. Så jeg gik lige op og tog et hurtigt bad, tog et billede af Arunachala oppe på tagterassen, hvor de igen spillede for fuld musik.

Et smukt kig til Arunachala

set fra hotellets tagterasse.

Vi kørte kl. 12. Chaufføren kunne forstå en del engelsk og jeg fik ham til at stoppe et par steder, hvor der var en fin udsigt til Arunachala, hinduernes helligste bjerg.

Arunachala, set fra vejen til Kanchepuram

Et af mine bedste billeder af Arunachala