Torsdag
Nogle fyre fra Velagindi området havde sneget sig ind i fortet uden billetter!! De var fra en lille flække kaldet Panruti. Ved kustodens mellemkomst fik jeg at vide, at det var chauffører fra det sted, der blev hårdest ramt af tornadoen, der var i området 30. december 2011. Der var vel en 6-7 chauffører og at de havde sneget sig ind, skyldes måske at kustoden var en ældre mand, der ikke sådan lige kunne stille noget op med alle de unge mennesker!
De ville jo gerne fotograferes. Alle indere vil fotograferes, men ikke nødvendigvis have billederne! Chaufførerne ville gerne men har ikke nogen e-mail adresse. Jeg kan derfor ikke sende billederne til på den lette måde, så jeg fik en postadresse. Vil da nok gøre noget ved det for at glæde dem, selvom det kommer til at koste mig en del tid og penge.
Efter at have spadseret lidt rundt på eksercer pladsen, gik jeg derefter ind i guvernørboligen, som i virkeligheden er huset, der administrerede saltskatten. En misforståelse, der har hersket i mange forskellige sammenhænge. Det stod meget fint og nyrestaureret. Guvernøren boede vist i den bygning, der nu er smukt indrettet til strandhotel og hvor jeg fik et værelse.
Jeg tror det er godt at tage på en sådan rejse som denne, da 2012 jo er et meget betydningsfuld år. Mange seere og astrologer regner året for at være et vendepunkt, hvor menneskeheden må bestemme sig for, om den vil det gode eller det onde. Selv Maya kalenderen stopper i år, til manges store rædsel. Nostradamus er også med på denne ”bølge”, og forudså i 1400-tallet store naturkatastrofer, højvande, sult og krig, før, ved og efter årtusindeskiftet. Men også han lader det være op til menneskeheden selv at komme godt eller skidt fra det. De næste ca. 20 år er meget afgørende.
Efter 2030 profeterer Nostradamus fred på grundlag af store katastrofer. Det er tiden nu hvor planetens og vores liv på jorden skal afgøres - dommedag, om man vil, har fået sin helt særlige betydning. Skal lande oversvømmes og forsvinde, skal vi blive ved med at udpine jorden for ressourcer, skal vi gå til i forurening eller er vi ved at blive klogere??
Efter 2030 profeterer Nostradamus fred på grundlag af store katastrofer. Det er tiden nu hvor planetens og vores liv på jorden skal afgøres - dommedag, om man vil, har fået sin helt særlige betydning. Skal lande oversvømmes og forsvinde, skal vi blive ved med at udpine jorden for ressourcer, skal vi gå til i forurening eller er vi ved at blive klogere??
Det lykkedes her til morgen at få en taxi til Trankebar. I aftes var der to unge mennesker i receptionen, der ikke engang kunne finde ud af at skaffe en rickshaw. Vi kom af sted lidt efter kl. 9 og det var en chauffør, der kunne engelsk – øh, sådan da. Der var en bedre energi mellem os end den forrige chauffør og jeg var lettet, da det er en lang køretur – ved ikke helt hvor mange kilometer. Receptionen siger 300 km jeg siger det halve!! Men det skulle jo vise sig at begge havde ret. Man betaler også for chaufførens hjemtur.
Chaufføren og jeg fik en god snak om vejens beskaffenhed, de store flotte motorveje i Tamil Nadu, benzinpriser i Indien og Danmark. En liter diesel har koster 44.50 rupees og jeg kunne fortælle at en liter hjemme koster 12kr svarende til 120 rupees. Han var noget forbavset og da jeg fortalte, hvor meget jeg tjente om måneden i rupees (250.000) fik jeg lidt senere mit første ægteskabstilbud på denne tur.
Man kommer rundt om mange emner, og det viste sig at hans mor var død af astma i en ung alder. Faren levede stadig og han bor i et hus med far og bror på 22. Han selv var 25 og havde allerede to taxier + en ansat, der var på vej til Chennai på en to-dages tur for et selskab. Det får de 50.000 rupees for. En frisk og god forretningsmand i vognmandsbranchen, som hans far. Sådan er det i Indien, men bliver ved sin families læst og sommetider videreudvikler børnene forfædrenes erhverv.
Dagen efter skulle han begynde på et engelskkursus, da han kan se at han kan få mange udlændinge som kunder på den måde!
Da ægteskab måske ikke var en god ide, fandt han ud af, at jeg kunne være hans udenlandske mor og insisterede på at jeg ringede til ham – helst fra Danmark. Jeg forklarede ham at det var dyrt og at mit nr. nu var indisk (ikke at det betyder noget!) osv. osv.
Han vidste meget om templer i området og også i resten af Indien, så vi var på bølgelængde der også. Han sang til musikken i bilen. Noget af det var engelsk rockmusik fra 70’erne på indisk! Det var ret godt. De er meget dristige og kreative, de folk der arrangerer den indiske musik. Og inderne er vilde med det!
Vejen fra Trichy til Thanjavur var igen en meget fin 3-4 sporet ny vej, men efter Thanjavur gik det ad almindelige indiske landeveje og tog dobbelt så lang tid. Til gengæld var det meget pittoresk, med utallige landsbyer og endnu flere små og store templer. I Kumbakonam området skulle der ifølge chaufføren være 500 templer. Det kan være rigtigt, for der var vitterlig et lille tempel på hvert eneste gadehjørne. Tænkte på, at inderne bygger fine huse til deres guder, før de bygger noget godt til dem selv!!
"Heaven on Earth" - I Maharashi Mahesh Yogi’s bevægelse opererer man med et begreb, der hedder ”Heaven on Earth”, dvs. man prøver ved Yoga og meditation, at skabe himmelske tilstande i det enkelte menneske og derved på jorden. Kan man betragte templer, katedraler, moskeer osv., som et forsøg på at trække himmelen ned til menneskene, et forsøg på at mindske afstanden mellem Gud og menneske?
Kom forbi et sjovt Shiva tempel på vejen ved en jernbane. Bommen var nede og toget, måske helt til Chennai, kom lige efter vi var gået under. Godt vi nåede at komme over jernbanen. Togene her i Indien kan være på rigtig mange vogne og det tager tid for det at passere.
Kæmpe Shiva Lingam ved jernbanen
En helgen med Lakshmi,
gudinden for skønhed og rigdom
Mærkelige frugter, opgav at spørge om navnet!
Men det bedste var et nyt tempel, "Sri Vittal Rukmini Samsthan Govindapuram", hvor der var mange mennesker til darshan. Der var billeder af en hellig og nulevende (eller afdød?) mand i templet, som var meget smukt og dyrt indrettet. Det må være en stor helgen med mange velhavende tilhængere.
Da der var et par sadhuer i blandt, gik jeg ind i darshan køen, så tæt jeg kunne bag ved dem. Selv samme morgen tænkte jeg på, at jeg savnede den høje spirituelle energi og hvis jeg ikke snart oplevede bare en lille bitte Shakti Patha, ja, så-eh …
Om arkitekturen mm. - Klik her
Og guderne skal vide, at den ene af dem må have været ret højt udviklet, måske en mester. Han var ekstatisk. Det smitter og holdt sig i flere timer og er grunden til, at det er godt for ens spirituelle udvikling, at være i nærheden af de meget hellige og højtudviklede sadhuer.
Ved ankomsten til Trankebar var jeg så heldig, at finde det perfekte hotelværelse i hotellet ud til vandet. der er fire hoteller i Trankebar og alle bookes fra hotellet her ved vandet.
Jeg kom samtidig med et fransk par. De skældte højlydt ud over, at de ikke kunne få et værelse med udsigt over havet til 3.500 rupees. Bare for en ordens skyld, så koster værelser med havudsigt 6.000 rupees på 1. sal. Men de var skrevet op til hotellet ved byporten længere inde i landet og de var rasende. En bekendt havde skrevet dem op og forsikret dem, at det var ved vandet – ups!
Ved ankomsten til Trankebar var jeg så heldig, at finde det perfekte hotelværelse i hotellet ud til vandet. der er fire hoteller i Trankebar og alle bookes fra hotellet her ved vandet.
Hotellet set fra Fort Dansborg
Hotellets bagindgang ved havet og eksercerpladsen
Receptionen i Colonial Style
Jeg snuppede med det samme et værelse ud til vandet til – suk! - 4.000 rupees. Men betaler det gerne, da det er som at komme i himmelen efter de hoteller, jeg har været på i Delhi og Madurai. Trichy var godt. De kan dog kun garantere, at jeg kan bo der i nat – får besked i morgen.
Hørte også en anden franskmand råbe og skælde ud i receptionen!! Så jeg tager den anden vinkel på tingene - den flinke - eller får den nærmest forærende. Så foreløbigt tak til franskmændene. Inderne tager afstand fra sådan noget. De lever efter nogle andre regler og ignorerer den slags. Efterhånden ved man hvad der fungerer og hvordan man kommer længst på indisk, med indisk accent og hovedrullen. Først og fremmest skal man ned i hjertet og komme derfra. Det er ikke noget man kan fremtvinge, men invitere. Det kommer med tiden og jeg har lært ufatteligt meget af inderne, hvad det angår. Men jeg tilskriver også mødet Sadhuen i "Sri Vittal Rukmini Samsthan Govindapuram" for mit held - helt sikkert!
Jeg må desværre konstatere, at tilrejsendes forhold til inderne ikke har ændret sig ret meget siden 1600-tallet, hvor danskerne indtog denne koloni! Oplever det gang på gang!! Men det er også vanskeligt og varmt at rejse i Indien.
Jeg må desværre konstatere, at tilrejsendes forhold til inderne ikke har ændret sig ret meget siden 1600-tallet, hvor danskerne indtog denne koloni! Oplever det gang på gang!! Men det er også vanskeligt og varmt at rejse i Indien.
Inden- og udendørs restaurant
I restauranten fik jeg en god curry + 3 chapatis og sad sammen med, viste det sig, 2 danske ægtepar og en enkelt mand. Talte lidt med dem og sagde for sjov, at vi næsten var ved at danne en ny koloni! Det syntes de ikke var særlig morsomt, man skal jo lige se folk an og klare de "territorielle forhold", så allerede dér havde jeg meldt mig lidt ud. Der er også nogle barriere der skal arbejdes med (fra begge sider), som ene uafhængig kvinde sammen med to ægtepar.
Fortet har ikke åbent i morgen, kunne de fortælle, og det lukker 17.30, så jeg gik derhen efter sen frokost kl. 16 for at få mine billeder. Fik også et godt tips til en fremragende god rejsearrangør, men universitetsuddannede rejsearrangører: http://www.indianpanorama.in/ - og www.anokhi.com - butikker i Indien hvor man kan få det fineste forarbejdede printede tøj til små priser, som man ellers går og kigger efter i butikkerne hernede hele tiden!! Se deres tøj - Klik her
Fortet har ikke åbent i morgen, kunne de fortælle, og det lukker 17.30, så jeg gik derhen efter sen frokost kl. 16 for at få mine billeder. Fik også et godt tips til en fremragende god rejsearrangør, men universitetsuddannede rejsearrangører: http://www.indianpanorama.in/ - og www.anokhi.com - butikker i Indien hvor man kan få det fineste forarbejdede printede tøj til små priser, som man ellers går og kigger efter i butikkerne hernede hele tiden!! Se deres tøj - Klik her
Indgang til Fortet
Fortet så desværre kedeligt ud nu igen. Jeg havde glædet mig til et pænt nymalet gult fort, men det lignede desværre billederne fra før restaureringen.
Fort Dansborg opført i 1620'erne
Coromandel kysten ud for Fort Dansborg
Jeg tog de fornødne udendørsbilleder af fortet i det sidste sollys - Klik her - og så derefter museet.
Museet var jo desværre præget af den sædvanlige indiske mangel på museumsteknik.
Flere billeder fra museet i Fort Dansborg - Klik her
De ville jo gerne fotograferes. Alle indere vil fotograferes, men ikke nødvendigvis have billederne! Chaufførerne ville gerne men har ikke nogen e-mail adresse. Jeg kan derfor ikke sende billederne til på den lette måde, så jeg fik en postadresse. Vil da nok gøre noget ved det for at glæde dem, selvom det kommer til at koste mig en del tid og penge.
Skriver lige adressen her, i stedet for på den lille lap papir: S. Venkatesan, Dr. Ammithagawagar, Panruti, Tamil Nadu, India – mobil nr. 9894773043 – fortalte, at de ikke skulle forvente noget før om en måned.
Jeg mødte de kære danske ægtepar på vej ind i fortet, da jeg var på vej ud. Dvs. de havde ½ time til at se det hele. Det kunne de sikkert godt nå! De spurgte, om jeg ville med på en rundvisning i byen kl. 9.00 og jeg takkede naturligvis ja.
Efter at have spadseret lidt rundt på eksercer pladsen, gik jeg derefter ind i guvernørboligen, som i virkeligheden er huset, der administrerede saltskatten. En misforståelse, der har hersket i mange forskellige sammenhænge. Det stod meget fint og nyrestaureret. Guvernøren boede vist i den bygning, der nu er smukt indrettet til strandhotel og hvor jeg fik et værelse.
Salthuset - flere billeder - Klik her
Mødte en mand inde i haven og det viste sig at være Poul Petersen. Poul Petersen har startet hele det arbejde, der har pågået de sidste mange år. Han er pensioneret forstander for Fyns Efterskole og formand for Trankebar Foreningen. Se foreningens meget smukke hjemmeside - Klik her
Formanden har et dejligt hus ved vandet og har sandsynligvis også sit hjerte her. Han er her fordi foreningen har 10 års jubilæum på lørdag, den 11/2!! Der kommer en del dignitaries og jeg kunne fortælle ham at ministeren for Tamil Nadu, en kvinde, kommer til Trichy til et møde den 13/2. Så-eh, på vejen derud kommer hun jo lige forbi Trankebar!? Hun var faktisk blevet inviteret, kunne han fortælle, men havde ikke tid. De fleste indere jeg talte med syntes, at hun er en god minister for Tamil Nadu delstaten.
Formanden har et dejligt hus ved vandet og har sandsynligvis også sit hjerte her. Han er her fordi foreningen har 10 års jubilæum på lørdag, den 11/2!! Der kommer en del dignitaries og jeg kunne fortælle ham at ministeren for Tamil Nadu, en kvinde, kommer til Trichy til et møde den 13/2. Så-eh, på vejen derud kommer hun jo lige forbi Trankebar!? Hun var faktisk blevet inviteret, kunne han fortælle, men havde ikke tid. De fleste indere jeg talte med syntes, at hun er en god minister for Tamil Nadu delstaten.
Formanden har været heldig at købe huset på et tidligt tidspunkt.
I dag kan man ikke mere købe ejendomme så tæt ved havet
pga. faren for tsunamier.
Formanden undrede sig over, at jeg bare var vandret ind i salthuset, da de for nylig har ansat en vagt ved indgangen. Vagten var der ikke og manden ved billetlugen i fortet sagde faktisk, at man bare kunne gå ind og se det. Han ved nok endnu ikke, at de har ansat en vagt!! Nå, men Poul P. kunne fortælle en masse om deres genvordigheder i forhold til de indiske myndigheder. Og om hvordan de da bare skulle ansætte to malere på fuld tid til at vedligeholde fortet!!
Han var også ked af udstillingen i ”museet” og fortalte, at de have tilbudt at lave en god udstilling sammen med National Museet i Danmark, men at inderne ikke vil. Det har været umuligt at komme igennem med det og han har nu opgivet.
Han var også ked af udstillingen i ”museet” og fortalte, at de have tilbudt at lave en god udstilling sammen med National Museet i Danmark, men at inderne ikke vil. Det har været umuligt at komme igennem med det og han har nu opgivet.
Til at male fortet bruger de en blanding af knuste strandskaller, hele æg og gult farvepulver. Det er jo faktisk en slags æg-tempera. Den er muligvis god indendørs, men udendørs holder det nok ikke længe og er sikkert ydermere god grobund for alger og andre mikrober.
Jeg blev selvfølgelig inviteret til at blive lørdag til 10 års jubilæum. Men om jeg kan få et værelse er tvivlsomt, da der er booket op i alle 4 hoteller. Sparer så også nogle penge, hvis jeg allerede skal af sted i morgen eftermiddag. Jeg er faktisk også en dag efter tidsplanen, pga. Gandhi museet i Madurai. Jeg kan komme helt til Tiruvannamalai for de penge jeg evt. sparer.
Se de gode billeder fra 10 års jubilæet i Trankebar med elefant, optræden oma. - Klik her
Mobilen virker ikke - skulle egentlig booke et rum i Tiruvannamalai. Måske skulle jeg ringe fra en ”landline” og også ringe til mor?
Se de gode billeder fra 10 års jubilæet i Trankebar med elefant, optræden oma. - Klik her
Mobilen virker ikke - skulle egentlig booke et rum i Tiruvannamalai. Måske skulle jeg ringe fra en ”landline” og også ringe til mor?
Har prøvet flere gange at ringe hjem, men der er ikke mobil dækning!! Så jeg må være langt ude på landet. Dækningen er "on and off" her, fik jeg at vide - mest "off" vil jeg mene!
